108
2016
978-87-93215-11-5
1. udgave, 1. oplag
Du befinder dig i København. Metropol. Storby. Liv. Dør om dør med andre mennesker. Du prøver at hitte rede i hvem du er og hvad meningen med livet er i det hele taget.
Du tænker tanker. Du spiser en rød pølse. Du filosoferer og du eksisterer. Du er!
Vi kommer i denne digtsamling på en rejse i livet. I livet generelt som menneske, følelser, ideer, tanker og fornemmelser. Men også på en rejse igennem de forskellige gader og veje i København, som mange måske nok kender mest af navn. Her bliver de sat i relief til livet og måden man kan leve på.
Det er utrolig tankevækkende og til tider en smule dystert at være i Nanna Lundgaard Arbøls univers, men det er også dragende, fangende og man får lyst til at leve mere intenst. Hendes digte taler til en omkring den tilværelse man fører, sætter spørgsmålstegn ved om man nu er sikker på man får nok ud af livet og sætter ideen om, at man måske bare følger med strømmen så meget på dagsordenen at man er nødt til at tænke over, om man nu er sikker på man får nok ud af det hele.
Livet kan være fyldt med op- og nedture, og man bliver igennem disse digte konfronteret med, at livet er mere end blot eksistens. At man så samtidig selv vælger om man er til stede på højt plan eller ej, gør kun digtene det mere interessante. De efterlader et ret stort indtryk, og det er rart at kunne læse dem enkeltvis så man virkelig kan gå i dybden med betydningen bag hvert enkelt ord.
Jeg glæder mig personligt til at høre mere fra denne forfatter, da jeg tror hun har stort potentiale til at komme frem med meget mere. Hun har i hvert fald meget på hjertet og har en god måde at fange en ind i sit univers på. Kan klart anbefales herfra.
“Naboløs, Sig selv
Du troede
det var din skyld
Derfor kan du ikke komme væk
eller ud
eller derhen
hvor du har tabt alle dine ting
for du har i sandhed mistet dig selv
da du snublede i livets svinkeærinder
og blev vidne til
den brutale henrettelse af din sjæl
der sugede det sidste ud af din puls
ud
på åben gade
Nu ved du
hvad det vil sige
at være alene og flået til skindet, nøgen
som et uønsket spædbarn på Naboløs
natten mellem
en hvilken som helst
søndag og mandag”