Så længe dit hjerte slår af Line Hoffmeyer

‘Så længe dit hjerte slår er en påmindelse om at suge til sig af livet’ (bagsiden)

Line Hoffmeyer er hjertetransplanteret, og det har hun skrevet en meget personlig og meget aktuel bog om – vi har alle for ganske nyligt modtaget en opfordring til at tage stilling til organdonation.

Line Hoffmeyer var 19 år, da hun fik et donorhjerte. Hendes bog er i to dele – afsnittet før transplantationen hedder ‘Mit hjerte’ og efter kommer afsnittet ‘Dit hjerte’.

I første afsnit hører vi om hendes liv som teenager, hvor hun nægter at forholde sig til, at hun skal tage hensyn til sit svage hjerte. Hun prøver at ‘snyde’ lægerne og ved hvem af dem, der nemmest giver efter, når hun hellere vil hjem end være på hospitalet. Hendes mor er forståeligt nok bekymret, hvilket egentlig irriterer Line. Så er det nemmere med faren.

Vi hører om hendes savn efter at feste med vennerne, f.eks. må hun tilbringe en nytårsaften på hospitalet med sin mor, mens de andre fester. Om, hvordan hun prøver at agere ‘normalt’ på skolen, så de andre ikke skal betragte hende som anderledes, svagere – syg. Men en dag går det galt, hun falder om på skolen med hjertestop.

Hun håber og ønsker, at der kommer et hjerte til hende – men får samtidig dårlig samvittighed, for det betyder nødvendigvis, at donor må dø. Men som bekendt lykkes det og det er som at få livet igen.

Desværre er det ikke helt uden risici, kroppen kan danne antistoffer mod et donororgan, og det fortæller hun om i anden del af bogen. Hun fortæller også om sit ønske om at få et barn, og de overvejelser, det giver – kan hendes krop tåle en graviditet, og kan hun etisk forsvare at sætte et barn i verden, når hun lever med en ‘udløbsdato’, som er mere tydelig end andres?

Jeg blev lidt irriteret på teenagepigen Line, som tilsyneladende ikke helt havde forstået alvoren eller nægtede at se i øjnene, hvor syg hun var – men samtidig forstår jeg selvfølgelig godt hendes trang til at opføre sig og leve ‘normalt’.
Bogen er velskrevet, intens og rørende, det er stærkt at stå frem og fortælle om sit liv som hjertesyg. En fin og personlig fortælling.

Hun slutter af med at takke sin donor for gaven og livet, sin familie – og alle, der tager stilling til organdonation.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket