Pigesind af Tove Ditlevsen

Næste år (2017) er det 100 år siden Tove Ditlevsen blev født ind i en arbejderklassefamilie på Vesterbro i København. Det var dengang et kvarter, der var præget af fattigdom og arbejdsløshed, og dette miljø brugte Tove Ditlevsen ofte som baggrund i sine bøger.

Det lå ikke i kortene, at Tove Ditlevsen skulle ende med at blive en landets mest populære, folkelige og læste forfattere i nyere tid, men da hun som ganske ung giftede sig med den 30 år ældre redaktør Viggo F. Møller var der etableret en mulighed for, at hun kunne få udgivet sin første digtsamling ”Pigesind”, der dog langtfra blev den eneste bog hun fik udgivet.

De fleste læsere formodes at have læst ”Barndommens gade”, der måske er forfatterens mest kendte bog, der i nyere tid også er blevet filmatiseret.

Den garvede læser har dog gjort sig selv en bjørnetjeneste ved ikke at have læst andre af Tove Ditlevsens bøger, og jeg vil især anbefale andre at læse forfatterens digtsamlinger, der mere end 60 år efter de udkom for første gang, rejser sig som litterære fyrtårne.

Tove Ditlevsens første digtsamling, ”Pigesind”, udkom for første gang i 1939 og er siden da blevet genudgivet så nye læsere stadig kan få adgang til at læse hendes første digte.

Samlingen består af 32 digte, der som titlen antyder, består af variationer over temaet pigesind.

Digtene er meget personlige og som jeg har læst et eller andet sted, så skal man virkelig have et hjerte af sten for at forblive uberørt af de stemninger som Tove Ditlevsen fremmaner i digtene, f.eks. i digtet ”Til mit døde barn”:

”Aldrig hørte jeg din spæde stemme,
aldrig smilte dine blege læber til mig,
men de bitte, bitte fødders spark
vil jeg aldrig nogen sinde glemme.

……………………

Når de kommer med den hvide kiste,
skal du ikke være bange, mor går med dig,
i din lille silkeskjorte skal jeg klæde
dig for første gang – og allersidste”

Selvom ”Pigesind” har mange år på bagen er digtene stadig overraskende tidstypiske og relevante, selv for vor tids læsere. For mig er det et tegn på at litteratur er både holdbar og troværdig når digte eller anden litteratur stadig formår at være relevant og gøre indtryk på læseren mange år efter et værk er skrevet.

Jeg er endog MEGET begejstret for digtene i ”Pigesind” fordi de er så overbevisende og ofte formår at beskrive følelser eller oplevelser som læseren selv har haft, og ved at man kan genkende sig selv bliver man bekræftet i, at man ikke er den eneste der har prøvet at have det på den måde, der beskrives i digtene. Man er nogle gange tilbøjelig til at udbryde ”Hvor kender hun mig fra?” når man har læst et digt til ende, og det er faktisk noget af en bedrift at en forfatter 40 år efter sin død kan fremmane sådanne reaktioner hos sin læser.

Der er ikke andet at gøre end at uddele 5 solide stjerner og en varmhjertet anbefaling af ”Pigesind” – skynd Jer at læse digtene, og læs dem gerne højt.

Lån bogen på biblioteket