0 kommentarer

Manden fra Sombra – Skyggelinsen bind 1 af Jakob Drud

af d. 2. november 2022
Info
 
Sideantal

166

Udgivet

2022

ISBN

9788794229722

Originaltitel

Manden fra Sombra - Skyggelinsen bind 1

Udgave

1. udgave

 

Her er virkelig mange detaljer at holde styr på og jeg opfatter bogen klart mere henvendt til større børn og unge, end jeg opfatter den som en børnebog som den ellers beskrives som. Men den hæsblæsende historie med magi, kameraer og en hovedperson der vokser op med en alkoholiseret far som ovenikøbet slår gør altså at jeg ikke kan opfatte den som værende andet end henvendt til unge. For det er ikke en enkel og ligetil historie, men en lidt hård historie om en dreng og hans lillebror som reelt går for lud og koldt vand når faren vælger at drikke for meget. Mor er på et bosted, så hun kommer ikke hjem igen. Og drengene passer godt på hinanden for de vil helst ikke i kommunens søgelys, for så skal de bare flytte igen. Vores hovedperson har endelig fået noget venner i skolen og da der begynder at ske noget mærkeligt efter der er begået hærværk på skolen, sætter de sig for at finde ud af hvad der sker. Men rektoren opfører sig pludselig anderledes end førhen og der er noget galt med hans øjne. Der er en mystisk mand som hænger kameraer op alle vegne på skolen og han går og messer nogen mærkelige ord samt sveder som om han er syg. Syg eller besat, det kan være svært at vide forskel på og besat lyder jo mærkeligt, for så skal der også eksistere ting man ikke forventer. Som for eksempel farlig magi. Det er svært ikke at blive nysgerrig som læser og selv om det kan være lidt rodet det hele, så er historien spændende. Så man ser da frem til at læse næste bog, for selvom børnene i bogen formår at løse noget af mysteriet, så er der nogen løse ender som ligger op til noget mere.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter