0 kommentarer

Outlander 8: Skrevet med mit hjerteblod af Diana Gabaldon

af d. 8. januar 2021
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

960

Udgivet

2020

ISBN

978-87-02-26406-7

Originaltitel

Written in my own Heart's Blood (oversat af Anders Juel Michelsen)

Udgave

1.

 

Det er sjovt som der på en og samme tid både kan ske rigtig meget og rigtig lidt i en bog. Sådan har jeg det lidt med det ottende bind af Diana Gabaldon’s Outlander serie. På den ene side var jeg godt underholdt hele vejen igennem. Bortførelser, krig og faderskabsdrama går hånd i hånd med skudsår, ægteskab og trosspørgsmål – der er hele tiden mindst 5 små historier i gang i bogen, som derved aldrig står stille. Hvordan kan jeg så sige der samtidig ikke sker noget? Alle de ting, der sker, betyder alt andet lige masser for bogens personer i øjeblikket, men de gør ikke så meget for at rykke den store samlede handling fremad for bogens hovedpersoner. De første 500 sider handler mere eller mindre om forberedelserne til og hændelserne under et enkelt slag i den amerikanske uafhængighedskrig. Men Galbaldon er mesterlig til alligevel at sørge for, at du aldrig keder dig, og gang på gang vender tilbage til hendes knap 1000 sider lange værk.

I ottende bind af Outlander-serien er vi nået til 1778, hvor Claire og Jamie netop er blevet genforenet efter det er blevet afsløret, at Jamie alligevel ikke omkom i et skibsforlis. Dette skaber straks intriger, da Claire i mellemtiden er blevet gift med en af Jamies bedste venner, Lord John, som samtidig har ageret far for Jamies søn William igennem hele sønnens liv. William derimod, føler sig forrådt og snydt da det først nu er gået op for ham, at det slet ikke er John der er hans far, men derimod Jamie.

Forvirret? Så må du hellere starte med at læse alle seriens 7 foregående bøger! Outlander seriens bøger kan jeg nemlig ikke anbefale at læse hver for sig, da Gabaldon ikke gør meget ud af at komme med et indledende resume i sine bøger. Faktisk er det noget jeg som læser savner, da det stiller ret store krav til læserens hukommelse, når det forventes at man kan huske alt der er foregået i de foregående 7 bøger (der alle også er på omkring 1000 sider). Men fordi der hele tiden er gang i så mange ting i bogen, er det muligt at abstrahere fra. Er du til storslåede eventyr og masser af forviklinger, kan du derfor godt give dig i kast med Outlander serien, og se frem til mange timers underholdning.

 

Anmeldereksemplar

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter