Opkald fra Mælkevejen af Bjørn Poulsen
352
2020
9788711914403
1. udgave
Den anerkendte billedhugger Bjørn Poulsen debuterer i en moden alder (60) med en tankevækkende autofiktiv roman, der nok skal opnå lige så stor anerkendelse som kunstnerens særegne installationer.
“Opkald fra Mælkevejen” er bygget op omkring samtaler med forfatterens mor, som lider af en paranoid psykose. Herfra associeres tilbage til mindeværdige episoder i fortiden, og en usædvanlig, sine steder gribende historie oprulles.
Moren er af svensk godsejerslægt og arver en kolossal sum penge. Allerede da hun får Bjørn, er hun svagelig og lider af tvangstanker. Efter en tidlig skilsmisse fra Bjørns far, der er “lige så følsom som en mejetærsker”, må hun opgive et traditionelt liv med husførelse og madlavning. I stedet sælger hun ud af arven, så hun og børnene kan bo på hotel.
I en femårig periode oplever unge Bjørn at bo på 20 forskellige hoteller, to kostskoler og et nonnekloster. Det var “den gode tid før sneglegangarten og overvågningslygterne”; kort sagt, før det rablede helt. Så er pengene brugt, moren ryger på Sundholm, et bosted for hjemløse, børnene må i familiepleje.
I punktnedslag møder vi Bjørn i forskellige faser af hans omtumlede liv; som ganske ung kostskoleelev, som ensom og skarpsindig museumsgæst, som lystløgner for at dække over diverse fadæser; men hele tiden med en betryggende viden om, at Bjørn klarer sig igennem og bliver en tilgivende søn, en god ægtemand, en dygtig kunstner.
Samtalerne med moren følger et bestemt mønster, hvor hun indhyllet i skyer af cigaretos på én gang søger at give ham dårlig samvittighed over at besøge hende for sjældent og beder ham tilgive et langt livs svigt, som hun er pinligt bevidst om.
Og Bjørn gør, som børn gør, prøver at lindre og trøste. Som han udglattende siger: “Jeg tilhører de forsømte børns overklasse. Luksushoteller og engelske bøffer…”
Ikke et ondt ord om moren. Til gengæld får forfatteren sagt behørigt tak for sidst til overklassekostskolen Herlufsholm, hvor han tilbringer et par forfærdelige år i 70’erne. Bag den blankpolerede facade hersker et regime med tilsvining, korporlig afstraffelse og forskelsbehandling. De rige, ofte adelige, køber kynisk aflad for større forseelser, mens mindrebemidlede elever smides på porten for det samme.
Bjørn Poulsen har et skarpt blik for, hvordan en barndom med konstant usikkerhed og systematisk mobning kan forvandle et sundt barn til en svag, fej, endog ondsindet person. Unge Bjørn er et lidet sympatisk bekendtskab, men vi forstår jo hvorfor. Ulykke er ikke med vilje.
”Opkald fra Mælkevejen” er skrevet i en gammeldags prosa – ment på den allermest positive måde – med et smukt ordforråd og litterære referencer til en lang række forfattere og tænkere fra Nietzsche til Nabokov. Forfatterens klassiske dannelse fornægter sig ikke; modgang tidligt i livet kan tilsyneladende give medgang senere.
