Bølger over det høje græs af Rúni Weihe

”Jeg er bange for, at jeg brister i gråd og aldrig holder op.”

Sådan slutter en helt speciel lille roman, der starter ud med en afdeling korte lyriske stillbilleder.

De detaljerede små beskrivelser zoomer ind på landskaberne på Færøerne, og det er ikke nær så naturligt og poetisk som titlen ellers antyder.

Naturen er ikke bare smuk og spektakulær med de høje fjelde og fuglene. Mennesket har været i den og har haft erhverv, der efterlader naturen grim og arret. Menneskers aktiviteter har ikke kun efterladt skrald og byggematerialer, men er fortsat kilde til skade og smerte på f.eks. laksene, som får skåret mundene på de usynlige fiskebrøndes nylonnet. Og fortællerens vandring forstyrres af bebyggelser, stenbrud og trafik.

De indledende optegnelser af landskabet virker efter et stykke tid monotone, uden nogen forløsning, så det er med lettelse, at der kommer skred i fortællingen med ”Vandringen” fra side 43.

”Bølger over det høje græs” er en kærlighedserklæring til en far, der måske er på vej væk. Det er en forsoning med sine rødder og sit barndomshood. Det er en stenet – i både konkret og overført forstand – vandring rundt på Færøerne. Måske tilmed en manddomsprøve – eller en bodsvandring – for hvorfor blive ved med at vandre alene rundt uge efter uge, når man fryser i teltet, og kroppen værker efter at have sovet på hård klippegrund? Men som det er med lange vandringer, så får tankerne lov at strømme frit og bringe glemte ting frem til overfladen. Blandt andet dukker alle de gamle barndomsråd op om, hvordan man opholder sig i fjeldet – og de vokser til mere end blot at handle om at træde rigtigt på stejle stier:

Nr. 5:

En småsten under tungen er god mod sidestik

Nr. 6:

Hold jævnligt hvil på vejen op. Det er i fjeldene, at du skal have energien, være klar i hovedet, opmærksom.

Nr. 7:

Gå ikke uden mad. En klapsammen med rosiner holder.

Nr. 20:

Hvis du gaber, kan du holde en gråd tilbage, kvæle den.

Gråden er både sorgfuld og lykkelig, som den ligger lige under overfladen i slutningen af bogen. En meget følsom og poetisk oplevelse alt i alt.

(Anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante)

Lån bogen på Bibliotek.dk