Gader jeg har levet af Nikolai Torgersen

Citat forlaget: ”Nikolai Torgersen (f. 1990, Oslo) er billedkunstner, maler og skulptør. Han debuterede på Høstutstillingen i Oslo i 2012 og har siden udstillet rundt omkring i Europa. Gader jeg har levet er hans første bog, som blev nomineret til Bokhandler­prisen og Tarjei Vesaas’ debutantpris og blev en af årets mest solgte bøger ”

Man ved ikke altid, hvad man går ind til, når man kaster sig over en ny forfatter. Men nu er jeg et bekendtskab rigere, og jeg vil holde øje med Nikolai Torgersen – ikke kun litterært, men også med maleriudstillinger.

Nikalai Torgersen skriver nøgent, dragende, mørkt og lyst på samme tid, og den historie, han fortæller i ”Gader jeg har levet” er hans egen. Hidtil han ”fortalt” om sin barndom og opvækst gennem sine billeder, men nu debuterer han med en roman om, hvordan det var at vokse op på bunden af det rige Norge. Hvordan han har brudt den social arv og blevet til ”nogen” og hvordan han alligevel er taknemmelig for den barndom han fik og den stejle vej frem mod at tage en uddannelse og blive set som ligeværdig på samfundstrinnene over hans eget barndomshjem.

Flere steder fik jeg flash-backs til Glenn Bech og Thomas Korsgaard, der har skrevet om bunden af det danske samfund. Et sted, hvor mennesker lever, børn vokser op og livet går sin gang parallelt med den virkelighed, som de fleste af os kender.

”Gader jeg har levet” er barsk læsning, men det må man også kunne rumme, hvis man skal hele vejen rundt i samfundet og menneskesindet. Nikolai har været et forsømt barn, narkoman, hjemløs og psykisk syg og er i dag en anerkendt kunstner og nu forfatter. Det er de færreste med den bagage, der formår at reflektere over, hvad barndommen og opvæksten har betydet for dem. Så Nikolais historie er et sjældent indblik i en verden, de færreste af os ser og forstår.

Alle kapitler starter med et årstal og et vejnavn, For eksemplel: ”Tromsøgata (2004), Solvang (2024), Christies gate (2013). Selvom vejnavnene ikke siger en dansker noget, så har også jeg gader og steder, der er en del af hvem, jeg er blevet til. Så det en megen fin måde litterært at springe i tid på.

Tak til Nikolai for denne bog, der hurtigt tager plads i læseren.

Lån bogen på biblioteket