Nora af Merete Pryds Helle

At være en lærke, der betydningsfuldt opfylder ægtemandens behov. At være en dukke, som pynter og tilhører dukkehusets ejer, Thorvald Helmer. Det gør i starten Nora svimmel af lykke.

Nora og Thorvald møder hinanden i Noras barndomshjem, som bestyres af faren og nogle tjenestefolk. Den høje slanke student læser til statsadministration og er farens gæst. Han har en lysende karriere foran sig. De unge forelsker sig i hinanden og skal giftes til efteråret, når Thorvald er færdig med sin eksamen og har fået job i indenrigsministeriet.

Nora har oprindeligt et frit og nysgerrigt sind og er glad for at færdes i naturen. Hun sanser stærkt alt omkring sig og stiller mange spørgsmål. Hun bliver dog hurtigt sat på plads af især sin far, der opfordrer hende til at holde sig til de franske digte i stedet for at skaffe sig viden om verden, som bl.a. slipper ind til hende via en anden ung student, der kommer i hjemmet, nemlig den geologistuderende Kieler.

Tidens generelle syn på kvinder sætter også Nora på plads. Det ser man bl.a. i en lille ordveksling i lingeributikken under Noras forberedelser til sit bryllup:

-Snart tilhører frøken Nora ikke længere sin far, men sin mand, siger fru Dahl.

Merete Pryds Helle har spundet kød på Ibsens verdensberømte klassiker “Et dukkehjem”. Dramaets tynde, men yderst effektfulde, skelet er her udfoldet fra en almindelig piges synspunkt. Fortællingerne starter helt tilbage ved Noras opvækst med skolegang på landet og bygger alle op til det berømte øjeblik, hvor Nora smækker døren bag sig. Nora gemmer desuden på en hemmelighed, der er med til at udløse dramaets højdepunkt.

Ud over psykologisk at beskrive den menneskelige ”beskæring” og opdragelse, som kvinder modtog dengang, så er beskrivelserne af opvæksten og ægteskabet i sig selv flotte tekster – billedrige som små dybe akvareller, der etablerer Nora sanseligt og stærkt, hvad enten det drejer sig om hendes gang mellem mørke fjeldtoppe eller tarantel-dansens stærke frisættende virkning på hende.

Forfatterens brug af mange unikke sammensatte ord og metaforer skaber en fortættet poetisk tekst: fjeldfrugter, morgennat og formiddagsrøde flager af sol osv.

Måske bliver det næsten for kunstnerisk sprog, som i sig selv påkalder stor opmærksomhed og dermed holder fortællingens eget frie løb lidt tilbage? Eller sætter det bundne forlæg en dæmper på fortællingens indre dynamik? Selve spændingen er nok mere i undersøgelserne af, hvordan forfatteren har valgt at ”løse opgaven”. Det er f.eks. i et anderledes lys, at læseren i denne fortolkning oplever Thorvald udvikle sig sygeligt humørsvingende og moralsk vakkelvorn og ikke som den overlegne dukkehusbestyrer Helmer i skuespillet.

Uanset hvad så er dette sket på en meget smuk og interessant måde, som placerer klassikeren på et noget dybere, mere jordbundet og farverigt lag i bevidstheden.

Merete Pryds Helles roman om Nora er en del af Projekt Ibsen Nor, hvor tre store skandinaviske forfattere har ladet sig inspirere af Henrik Ibsens værker.

Lån bogen på Bibliotek.dk