Nøgen hjemkomst af Lars Bjerregaard Jessen

Måske er det mig der ikke har forstået Lars Bjerregaard Jessens “Nøgen hjemkomst”. Når jeg ser hvad flere anmeldere skriver om den, kan jeg godt få den tanke. At jeg ikke har forstået bogen. At vi måske ikke engang har læst den samme bog. For rundt omkring på diverse anmeldersites, er der mange der roser romanen og giver den fuldt hus i forhold til tildelte stjerner. Jeg havde bare en helt anden oplevelse af “Nøgen hjemkomst”.

Fra bogens bagside:

Emil og hans kone, Louise, er et succesfuldt par, der umiddelbart har alt, hvad man kunne ønske sig: en lækker bolig med pool i det sydlige Florida, spændende jobs og to dejlige børn. Men som så mange andre karrieremennesker har de svært ved at blive ét sted for længe, så da nye muligheder viser sig, tager de springet.

Efter flere år i udlandet vender de tilbage til Danmark. Hjemkomsten byder på både fristelser og kriser, og der må kæmpes for kærligheden. Hvor vil kampen føre dem hen?

NØGEN HJEMKOMST tager dig på en rejse, der skifter mellem nutid og fortid. Det er en roman om livet, der pludselig tager en uventet drejning, og om valg, der skal træffes.

Der er to simple (i teorien i hvert fald) tommelfingerregler når man skal skrive en roman. Den ene er “less is more” og den anden er “show it – don’t tell it”. Altså, koncentrer dig om det væsentlige for historien, og lad mig (læseren) opleve den gennem dine hovedpersoner. “Nøgen hjemkomst” er mere eller mindre det modsatte af begge dele.

Jeg er ret sikker på at forfatteren har været i Florida, Frankfurt, New York og de andre steder der optræder i bogen. Detaljerigdommen er voldsom i de dele af historien der foregår de steder. Nogle gange sad jeg og overvejede om jeg læste en skønlitterær roman eller om det var en turistbrochure. Men i samme øjeblik familien lander i Danmark, forsvinder detaljerne. Vi får at vide at de bor i Aarhus-området, at de har et sommerhus i Sønderjylland, og det er så det. De minutiøse detaljer glimrer her ved deres fravær, og jeg har ikke nogen anelse om hvor i området omkring Aarhus familien bor. Ikke fordi jeg savner de mange detaljer, men fordi kontrasten er så voldsom. Her er det virkelig tydeligt, at “less is more”. Historien drukner simpelthen i alenlange opremsninger af ligegyldige detaljer. Og “Nøgen hjemkomst” er for en stor dels vedkommende, ren opremsning. Så gjorde de det, og så tænkte han sådan og hun sagde det, og derfor blev han sur. Jeg oplever hele vejen igennem personerne udefra. Forfatteren viser mig aldrig hvem de er, men fortæller mig det. Derfor bliver personerne aldrig rigtig tydelige, nærværende og troværdige. Det hele bliver sådan lidt en nå-oplevelse, og det er en skam, for romanens emne er jo vigtigt nok.

På den positive side, kunne jeg godt lide at forfatteren ikke forfaldt til en rosenrød slutning. Den slags er sjældne i virkeligheden, og det er virkeligheden Jessen forsøger at beskrive. Det endte ikke rosenrødt, men det endte i et eller andet omfang godt nok. Og det er jo sådan livet er. Det bliver ikke altid som vi forestiller os, og selv om vi ikke umiddelbart får det bedste, kan det næstbedste med tiden måske ende med at blive det bedste.

Lån bogen på Bibliotek.dk …