Necropolis af Patrick Leis
250
2008
978-87-91718-86-1
Af en eller anden grund får døde mennesker som genopstår og raver rundt for at æde de levende mig til at smile – i hvert fald når det er Patrick Leis, som fortæller historien, for han skriver så det er en sand fornøjelse.
Men det er nu ikke fordi, der er ikke meget at grine af i Patrick Leis nye novellesamling “Necropolis”, som i 7 noveller fortæller forhistorien til de to zombie-romaner “Requiem” og “Pax Immortalis”.
Den første novelle “Infektion” (også bragt i antologien “I overfladen”) fortæller, hvordan de første zombier opstod. En ny verdensorden så dagens lys, efter nedkæmpningen af supercomputeren IO fra “Psykonatuen”, men samtidig begyndte der også at blive født langt flere børn med Downs syndrom. For at helbrede disse børn forsøgte firmaet Bophal Entreprise at vaccinere dem med en nyopfundet kur – som desværre viste sig at have en uforudset effekt.
De efterfølgende noveller fortæller om tiden efter infektionen brød ud. Der er fortællingen om en gruppe nationalgardister, som sendes ud for at få styr på nogle optøjer, men som ender med at kæmpe mod zombier i det lokale supermarked. Eller fortællingen om en oberst som besætter et hospital og rydder op blandt patienterne efter Darwins princip om survival of the fittest, for ikke alle kan reddes i det nye samfund.
Leis fortæller, hvordan regeringer står magtesløse overfor katastrofen – bl.a. fordi alle har så travlt med at fralægge sig ansvar, at ingen tør se situationen i øjnene. Og som altid får han flettet flere små hip ind om vores nuværende samfund. For hvem andre end Patrick Leis kan give den nye rygelov et ord med på vejen i en zombie-roman, uden at det virker mærkeligt?
Som så ofte før arbejder Patrick Leis også med formen af historierne. Således er novellen “Svøben” en tegneserie, og mixet af naive stregtegninger og billeder, som næsten ligner fotos, fortæller historien langt stærkere end ord alene.
Patrick Leis er i mine øjne en eminent fortæller, hvad enten han bruger ord eller billeder. Novelleformen er velvalgt til at give os forhistorien til zombie-trilogien, for det giver Leis mulighed for at springe i tiden og fortælle gennem forskellige personer. På den måde tegner han et uhyggeligt billede af et samfund, som lynhurtigt styrter ud over afgrundens rand.
“Necropolis” er skræmmende på mere end et plan. Men den er heldigvis også skræmmende godt fortalt!
