Mr. Saitos rejsebiograf af Annette Bjergfeldt
444
2023
978 87 7007 843 6
1. udgave
En charmetrold af en roman!
Med ”Mr. Saitos rejsebiograf” har Annette Bjergfeldt skrevet en fortælling, der danser lige i hjertekulen på enhver, som holder af eventyr og passion.
Hver en linje i de 444 sider er et sprogligt festfyrværkeri i alle regnbuens farver og et par til, du endnu har til gode. Ved du for eksempel, hvorfor man bliver fuldkommen flødefarvet af dampende sex? Bare vent…
Handlingen lægger fra land tilbage i 1920’ernes Buenos Aires, hvor den ludfattige Fabiola efter en opvækst på et kloster vælger at forfølge sine lidenskaber for smukke sko og temperamentsfuld tango. Under en af tidens hyppige strømafbrydelser besvangres hun på dansegulvet af en navnløs mand.
Ni år senere må den stanglækre Fabiola og hendes nuttede datter Carmelita flygte fra Argentina ombord på et rustent fragtskib, og en solbeskinnet augustdag i 1937 smides de to blinde passagerer i land på Upper Puffin, en lille vindblæst ø i det buldrende Atlanterhav nær Nova Scotia i Østcanada.
De to fremmede fugle finder hurtigt et hjem på pensionatet Betlehem, hvor Lita bliver bedstevenner med den jævnaldrende Oona McGregor, der er lige så livsglad, som hun er døv. Den gudsbenådede skosælger Fabiola finder sig et job i Provianten, hvor der beklageligvis sælges flere træsko end tangosko; men sådanne små misforståelser er der jo råd for.
På værelse 24 i Betlehem bor Mr. Saito, når han da er på øen. En stilfuld japaner, der hjembringer de store filmsuccesser og viser dem for øens taknemmelige beboere. Chaplins ”Moderne tider” og ”Borte med blæsten” finder her et lydhørt publikum – ikke mindst Lita og Oona, hvis liv direkte tager en drejning efter mødet med de magiske film.
”Mr. Saitos rejsebiograf” bør kandidere til årets udgivelse i dansk skønlitteratur. Annette Bjergfeldt er et exceptionelt talent, som skriver med både hjerne og hjerte, vid og bid og et humør, der smitter mere effektivt end lykkepiller.
I næste udgave af den bedårende udgivelse skal det dog anbefales at klippe bogens eneste overflødige afsnit ud, nemlig det sidste gumpetunge “Paradis”, som sært nok er blottet for kærlighed og tangorytmer.
