Bliktrommen af Günter Grass

”Bliktrommen” er en fantastisk, sprudlende og flyvsk fabel, spækket med fortællinger om tysk historie, seksualitet og humor.

Vi følger den lille Oscar, som for at undgå at skulle vokse op til at overtage faderens forretning og blive en del af voksen-verdenen, i en alder af tre beslutter sig for ikke at ville vokse yderligere. Fra hans perspektiv følger vi hans families og byen Danzigs historie fra omkring år 1900, over 1930’erne og 40’erne, til tiden efter 2. verdenskrig i det nye Vesttyskland.

Temaer om seksualitet, død, og kærlighed vendes med underfundig humor, som giver mindelser om John Irvings barokke historie om Garp. Men Günter Grass’ kantede og digteriske sprog er både langt mere krævende og givende, og fører fermt læseren ind i det oscarske univers og det polsk-tyske småborger samfund i byen Danzig, nu Gdansk i Polen, som er et samfund ikke ulig det Thomas Mann beskrev i ‘Huset Buddenbrook’.

Grass’ fortællestil veksler bl.a. mellem beretning, dialog, og hyppige digteriske, punktumløse passager. Fascinerende er også de pludselige skift i fokus, som lader blikket fare højt op under himlen, som en højtflyvende raket højt over den mundane virkelighed, hvor på én gang den tyske værnemagts lystige ophold i Paris og Østfrontens blodige gang betragtes, for så at falde tilbage til et tilfældigt menneskes dagligdag med tøjvask og madlavning.

Ligeledes flyvsk bringes læseren tilbage til århundredernes talrige og meget forskellige erobrere af byen Danzig under alle dens mange former og navne, og tilbage til ‘nutiden’, hvor marskal Rokossovskijs kanoner ekkoer de tidligere erobreres, eller belejreres, kanoner. Historiske perspektiver og politiske referencer gennemsyrer romanen og er dens egentlige ‘røde tråd’.

Den rød-hvide lakerede bliktromme er sammen med en lydløs, glasknusende stemme Oscars vigtigste udtryksmiddel, som begge rettes mod småborgersamfundet og den tåbelige voksenverden. Fra Kassubiens kartoffelmarker over forsvaret af ‘det polske posthus’ til Vesttysklands kunst-atelierer udfoldes en finurlig og kalejdoskopisk fabel om Oscars kamp med omverdenen.

Det historiske blik, den stærke seksualitet, humoren i den samfundslige kritik, og det digteriske sprog gør en unik fortælling med stof til fornøjelige genlæsninger. En sand klassiker!

“Matzerath fandt det retfærdigt, at man lod ål sno sig i salt. De går jo også ind i hestehovedet, sagde han. Og i menneskelig går de også, sagde havnearbejderen. Især efter Jyllandslaget skal ålene have været mægtigt fede. Og her forleden fortalte en læge på anstalten mig om en gift kvinde, som ville tilfredsstille sig selv med en levende ål. Men ålen bed sig fast, og hun måtte på hospitalet og skal af den grund ikke senere have fået børn”.

Lån bogen på bibliotek.dk