307
2006
87-02-04215-0, 978-87-02-04215-3
Glennkill
Gå ud og find en rigtig hyggelig roman – sådan en med et rigtigt hyggeligt persongalleri og en rigtig hyggelig handling. Gå derefter ud og find en krimi. Ikke en virkelig uhyggelig én, men sådan en som lige får de små hår op at stå og som er fyldt med småfilosofiske og småskræmmende hentydninger – ledende til en overraskende afslutning.
Disse to romaner blender du sammen, hvorefter du lige tilsætter en knivspids uld.
Ja, uld – “Mordet i Glennkill” er nemlig en fårekrimi. Altså en nogenlunde ordinær krimi, og så alligevel ikke. Hele handlingen ses nemlig ud fra en flok fårs søvnige øjne.
En tidlig morgen finder en flok får uden for den irske by Glennkill deres hyrde myrdet på ækel vis. Han er blevet naglet til jorden med en spade. Efter at fårene har ræsonneret sig frem til at det ikke kun er spaden der har slået deres elskede hyrde ihjel, men at der nødvendigvis må være et andet “toben” bag, beslutter de for en ordens skyld, at forsøge at opklare mordet.
Det bliver begyndelsen til en lang, underholdende fåreefterforskning. Fårene tænker nemlig ikke som mennesker. Til gengæld har de en fremragende lugtesans, med hvilken de kan lugte på et menneske (eller et får), hvad det føler, tænker og hvad det lige har lavet. Selvom dette er et fremragende efterforskningsredskab, er de stadig voldsomt hæmmet af deres manglende indsigt i menneskelige anliggender. Et godt eksempel er, da fårene anser en af de hovedmistænkte som værende Gud, idet de misforstår en samtale mellem præsten og slagteren i landsbyen.
Jeg er alt i alt varm om hjertet ved “Mordet i Glennkill”. Jeg har i selskab med Miss Maple (Det klogeste får i Glennkill – ja hvis ikke i hele verden!), Othello, “Mopple the Whale”, Melmoth og alle de andre uldhårede opdagere, følt mig godt underholdt. Bogen var hurtigt spist op, og hvis debutforfatteren “får” flere gode idéer har hun værsgo at skrive dem ned! Det er en fin, blød og faktisk også uhyggelig sine steder, lille fårekrimi hun har komponeret.
Derfor skal de tre stjerner i virkeligheden forstås som tre en halv. Mææh!