Marvfolket Af Keri Hulme

Bare tanken om denne roman kan give mig en klump i halsen. Den har boret en hule i mit hjerte, hvor den ligger i altid summende dvale. “Marvfolket” er favoritbogen. En roman jeg har givet i gave igen og igen.

En ikke særlig elskelig kvinde med huleboer-tendenser og smag for alkohol har bygget og bosat sig i et tårn ved New Zealands kyst. Kerewin er sig selv nok. Der er intet tilfældigt over den måde, hun lever på, men da hendes liv invaderes af en stum, blåøjet knægt, halvt engel, halvt djævel, tvinges hun ud i et oprørt hav af påtrængende behov. Og ikke bare drengens. Drengen er eneste overlevende fra et skibsforlis. Hans krop og sind er mærket af lang tids mishandling, og konstant frustrerer han sine omgivelser. Det ene øjeblik er han knuselskelig, det næste en manifestation af alt man ikke vil have i sit hjem. Men kan man vende et ødelagt barn ryggen?

Kerewin, drengen og hans plejefar Joe er ikke engle. De har hver især deres at slås med, og luften er tyk af stærke personligheders gnistren, når de er sammen. Nogle gange bestemmer man ikke selv. Jeg bestemmer heller ikke selv, om jeg skal savne de tre. Det gør jeg bare.

Keri Hulme modtog Booker-prisen for “Marvfolket” i 1985.

Lån bogen på biblioteket