28
2007
978-87-7994-500-5
Prinsessen er i virkeligheden en lille pige, som elsker at lege. Denne dag vil hun være prinsesse, og hun laver derfor en fin lille prinsessekrone. Da hun nu leger, at hun er prinsesse, så er hendes far naturligvis Kongen. Han synes imidlertid ikke at “prinsessen” skal lege indenfor i dag, da han skal have en middagslur, og derfor sender han hende udenfor. Hun bliver selvfølgelig ked af det, men fortsætter dog sin leg som prinsesse udenfor.
Herude ser Prinsessen en frø i en dam, og naturligvis vil hun så se om frøen bliver til en prins, hvis hun kysser den. ..Men kan hun få lov at kysse frøen?….. Og hvad vil der så ske?
Udover den enkle og søde historie som “Kys Frøen!” også er, så er fokusset på samspillet mellem pigen og faren rigtig godt blandet ind, og viser på enestående vis denne store afstand der er mellem børns fantasi og de voksnes virkelighed, og hvor nemt børn leger videre fordi fantasien bare tager dem. Faren gider ikke jo lege Konge nu, men vil hellere have fred og ro og sender hende derfor udenfor. Hun bliver selvfølgelig ked af det, men glemmer hurtigt konflikten og leger videre.
I hendes leg er han stadig Kongen, og glemt er hurtigt, at han sendte hende udenfor.
Det at man kan få to fortolkninger ud af “Kys Frøen!” Nemlig, den voksnes rationelle forklaring, og samtidig kan læse bogen for den søde historie for små børn, den også er, betyder at “Kys Frøen!” hæver sig markant over mange af de børnebøger der ellers er tilgængelige.
“Kys Frøen!” er første bind i en ny og forhåbentlig lang serie børnebøger til helt små prinsesser.
Den overordnede titel på serien er: “Prinsessen og Frøen” og mon ikke den går hen og bliver lige så kendt og elsket som bøgerne om den lille Kaj, som alle efterhånden kender. Det håber jeg.
Den er under alle omstændigheder rigtig sød, men også lidt af en genialitet, som fortjener et stort publikum af begejstrede pludrende børn og voksne ;-).
Lån bogen på biblioteket