0 kommentarer

Kvinden der husker af Linda Lay Shuler

af d. 8. marts 2007
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

460

Udgivet

1988

ISBN

87-568-0963-8, 978-87-568-0963-4

Originaltitel

She Who Remembers

 

I bogen følger man den unge indianerkvinde Kwani, som er meget stærk, livfuld, selvstændig og anderledes. Hun har blå øjne, og er af denne årsag blevet forvist fra sin stamme, da de tror at dette gør hende til en heks.

Hun beslutter sig for at opsøge de blåøjede, for der at finde tryghed og beskyttelse, men møder undervejs handelsmanden og magikeren Kokopelli. Og der opstår hurtigt varme følelser mellem disse to meget stærke personligheder.

Kokopelli tager Kwani med sig til Ørneklanens sted, ikke helt med hendes gode vilje, og her annoncerer han mod manges vilje, at hun er hans mage. Kokopelli er nødt til at rejse, og kan ikke have hende med sig, men lover at komme tilbage efter hende til foråret. Så Kwani bliver ladt alene tilbage, på det ukendte sted.

På Ørneklanens sted møder hun kvinden der husker, som straks ser noget særligt i hende, og derfor beslutter at gøre hende til sin efterfølger. Hun når ikke at oplære Kwani, og det er ikke let for alle at acceptere Kwani som den nye kvinden der husker. Hun oplever i det hele taget en del fjendskab og modgang på Ørneklanens sted, og folk frygter hende. Kun Okalake viser særlig stor interesse for hende, men hun er jo Kokopellis mage…

Det er en historie fyldt med lidenskab og kærlighed, og en historie om en ung kvinde der prøver at finde sig selv, og finde ud af hvor hun hører til. Man følger Kwani hos Ørneklanens sted, hendes senere flugt derfra og rejse gennem det til tider besværlige terræn. Det er en bog om en anden kultur, deres tro og helligdomme, der dog stadig indeholder nogle af de samme principper som vi har i dag, og frygten for det ukendte spiller en stor rolle. Den kan til tider godt føles lidt lang, men er alligevel værd at læse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter