0 kommentarer

Nøglen til mord af Anna Grue

af d. 16. maj 2022
Info
 
Sideantal

459

Udgivet

2022

ISBN

978-87-11-99674-4

Originaltitel

Nøglen til mord

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Sæt dig godt til rette med en kop stor kaffe eller et stort glas vin, for nu slår Anne-Maj Mortensen til igen!

Anne-Maj Mortensen er efterlønner, bor i et lille hus i Nykøbing Sjælland og falder nu og da over et mord i lokalområdet, og ligesom hun elsker at løse krydsord og sudoku, så elsker hun at opklare mysterier og mord.

Denne gang sættes historien i gang af Anne-Majs eks-mands selvmord. Mandens hus skal sælges, og Anne-Maj entrerer med en lokal ejendomsmægler, der lover en høj salgspris, men det viser sig hurtigt, at han ikke har rent mel i posen. En dag Anne-Maj skal op og sætte friske blomster i huset, overrasker hun et par i soveværelset og herfra tager historien fart.

Den saftige historie med et par, der hygger sig i soveværelset i et hus, der er til salg, er ikke taget ud af den blå luft. Det forlyder, at Anna Grue selv har overrasket et sådant par, engang hun havde et hus til salg. Og den scene har rumsteret i Anna Grues baghoved og viser sig helt perfekt som omdrejningspunkt i en krimi!

I bedste Barneby-stil jonglerer Anne-Maj i ”Nøglen til mord” mellem eksmandens selvmord, sugardating, mord og intriger og snart står det klart, at Anne-Maj har en bedre intuition end det lokale politi. Anne-Maj klarer som i de to foregående bøger ærterne, og politiet må endnu en gang finde sig i at blive overhalet af en amatørdetektiv.

Parallelt skal Anne-Maj også være noget for sit fremmelige barnebarn, der trods sin unge alder godt ved, hvad sugerdating er og for sin viljefaste og lidt sjuskede datter, der er blevet kæreste med Anne-Majs unge nabo.

Anne-Maj er som person en elskelig dame med hang til hunde, blomster, mad lavet fra bunden – og over alt med blik for ordentlighed.

Det er en fornøjelig og hyggelig krimi med en del dødsfald og med rigtig meget glimt i øjet.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter