0 kommentarer

Blueberry – De samlede eventyr 4 af Jean Michel Charlier og Jean Giraud

af d. 29. januar 2021
Info
 
Sideantal

169

Udgivet

2021

ISBN

9788770858373

Originaltitel

Blueberry Intégrale Tome 4 - oversat af Søren Vinterberg

 

Det er svært ikke at bruge betegnelsen ikonisk for hvert eneste Blueberry album, da de har fulgt mig nærmest siden jeg var 10 år gammel i 1980, hvor vi drenge sad på Aars Folkebibliotek hver eftermiddag og gennempløjede historierne, sikkert i helt forkert rækkefølge. Men fra nu af og måske helt hen til Arizona Love, er historierne altså i en klasse for sig.

Cobolts gennemførte integrale udgivelse er nået til nr. 4, hvor vi får General Guldmanke, Den gale tyskers guldmine og Genfærdet skyder med guldkugler. Guldmanke, der egentlig hedder McAllister og er direkte inspireret af Oberstløjtnant Custer, er på hævntogt mod indianerne, og Blueberry gør alt hvad der ligger i hans magt for at undgå nedslagtningen og bibeholde den fred, han har været med til at skabe. Et dilemmafyldt mareridt, hvor han, for at undgå at dø, alligevel bliver nødt til at dræbe en del indianere, for selv at overleve.

Det er på mange måder en trist og forfærdelig historie, hvor Blueberry konstant gør oprør mod Guldmanke. Det virker lidt underligt, at Guldmanke bliver ved med at finde sig i det, og ikke sender ham væk, men så havde vi jo ikke en historie, som er direkte inspireret af de nye vinde der blæste i Frankrig op gennem 60’erne med bl.a. studenteroprøret. Det og meget mere kan man læse om i det inspirerende forord, som desværre også kommer med en del spoilers til historierne, så tag og læs det til sidst!

Den gale tyskers guldmine og Genfærdet skyder med guldkugler er en sammenhængende historie, hvor den gale tysker er Luckner, som også er en af de værste skurke Charlier opfandt. Han kender til en glemt guldmine i Superstition Mountains, der hærges af apacherne, og han får overtalt McClure til at følge med sig i jagten, hvorved de får Blueberry til at forfølge dem, samtidig med et par dusørjægere også er i spil.

Da jeg havde glemt flere detaljer i fortællingen, var det som at læse den på ny, og til sidst vendte siderne sig selv af ren og skær spænding. Det er en virkelig grum beretning med forræderi og ondskab på hver side.

Historierne i denne bog er Charlier i sin bedste form, virkelig fremragende western. Skulle man pege på noget, så er der en forfærdelig masse tekst, også en del der kunne være sparet, og som sikkert var sparet, hvis serien blev skabt i dag, hvor man oftere ser det visuelle fortælle historien.

På de halvandet år de tre album blev udgivet, kan man atter se Girauds tegneudvikling. Stadig en lidt kantet stil i Guldmanke, men i Genfærdet er Blueberrys ansigt næsten som man ser ham i resten af sagaen: dejlig usoigneret med lange skægstubbe og bredere i ansigtet. Ser man bort fra den megen tekst, er det tre meget smukt tegnede album, hvor især det kolde sneklædte landskab i Guldmanke skiller sig ud og står i stærk kontrast til det varme, tørstige ørkenlandskab i Genfærdet.

Jan Kounen baserede sin Blueberry (2004) film meget løseligt på det to sidste historier. En visuel flot film, men den har meget lidt med Blueberry at gøre, og jeg synes stadig det er skandaløst, at Charliers fremragende historie skulle behandles så ringe i noget der ligner et psykedelisk LSD trip.

Cobolts samlealbums er en fryd for øjet, og det er så skønt at få en udgave af Blueberry, der ligger så tæt på den originale. Nu ser vi frem til næste eventyr, hvor Chihuahua Pearl venter.

Anmeldereksemplar.

 

Bedømmelse
Karakter