0 kommentarer

Kurtisanen af Susan Carroll

af d. 16. juni 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Omslag
Sideantal

507

Udgivet

2007

ISBN

978-87-11-29328-7

Originaltitel

The courtesan

Udgave

1.udgave

 

I “Mørkets Dronning” mødte heksen Ariane sin ægte kærlighed i form af en stædig greve. Der er nu gået tre år, årstallet er nu 1575, og Arianes lillesøster, Gabrielle Cheney, er flyttet fra sin søster og deres trygge skjulested på Belle Île og er flyttet til Paris for at søge det hun ønsker sig allermest; rigdom og berømmelse. Men det er ikke let for en 21-årig kvinde, og Gabrielle ser sig nødsaget til at blive en kurtisane. Men fortidens ar forfølger hende, både arene efter hendes første elsker, Ridder Etienne Danton, og aret efter manden, hun aldrig fik fortalt, hvad hun følte for ham, Nicolas Rémy.
Dog er kaptajn Rémy ikke langt borte, faktisk er han virkelig meget i live, og virkelig vild efter igen at se Gabrielle. Til at starte med lader det til, at Rémy kun opsøger Gabrielle for at gense sit livs kærlighed, men den ærlige kaptajn har en skjult dagsorden. Han skal bruge Gabrielles indflydelse ved hoffet til at redde hans konge ud af kløerne på Mørkets Dronning. Men kan Mørkets Dronning virkelig snydes?

“Kurtisanen” fortsætter hvor “Mørkets Dronning” slap. Hvor “Mørkets Dronning” fulgte den ældste søster, Arianne, følger vi i “Kurtisanen” den mellemste, Gabrielle. 50 point til den der kan gætte, hvem den tredje bog, “Sølvrosen” følger. det er selvfølgelig den yngste søster, Miribelle Cheney.

Denne bog er en meget værdig efterfølger til dens fantastiske storesøster. I “Kurtisanen” bliver der skruet op for intrigerne og de seksuelle udfoldelser, selvfølgelig kan der ikke forventes andet, når hovedpersonen er en kurtisane ved Mørkets Dronnings hof. Ja, bogen er, som “Mørkets Dronning”, virkelig værd at læse.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter