0 kommentarer

Kort over Canada af Dorthe Nors

af d. 10. september 2018
Info
 
Sideantal

137

Udgivet

2018

ISBN

978 87 02 26236 8

Udgave

1. udgave

 

Forstuvet fod, alene i en stor plantage, mobilen ligger hjemme hos konen. Mon hun savner ham? Næppe: “Hendes ansigt kan lukke sig over en følelse som et fryserlåg over et terrarie med vandrende pinde.” Ellers kan hun jo trøste sig med veninden Lisette, som er nyttig at have ved hånden. “Hun har korte ben og kørekort…”

På besøg hos tante Clara, du kender typen: “Hun føler ingenting det meste af tiden, men der skal ingenting til, så føler hun alt, og så kom hun sidelæns ind ad døren med en bakke.” Åh nej: “Baileys smager af tysk rasteplads og det hjørne af festen, hvor der ingenting sker.”

Unavngiven kvinde i svømmehallen, i baderummet, hvor hun betragter en yngre kønsfælle under bruseren: “Hun var ved at tynde ud i kønsbehåringen og førte barberbladene hen over skamlæberne, som om shaveren var en bue og fissen en violin. Da hun vendte enden til, kunne jeg se, at hun hed Amy.”

Tre nedslag i 14 noveller, som udgør Dorthe Nors’ nyeste samling, “Kort over Canada.” Hovedpersonerne er skiftevis mænd og kvinder, eller snarere mennesker af forskelligt køn, som vi møder et kort, ofte frustreret, øjeblik, inden livet går videre. For det gør det jo, livet. Undtagen for Einar, der dør forbløffede hurtigt efter sin diagnose, men han er heller ikke en af hovedpersonerne.

Dorthe Nors skriver så eminent, at udlandet har opdaget hende. Kortromanen “Spejl, skulder, blink” blev ligefrem nomineret til den prestigiøse Man Booker-pris. Salgstallene er tilsvarende pæne.

De små slice of life-situationer i “Kort over Canada” er da også formfuldendt skåret til, stilen den velkendte Nors’ke humor-med-indbyggede-overraskelsesmomenter, som det fremgår af de tre uddrag. Blæret dygtigt i sin kirurgiske præcision.

Men også FOR dygtigt, FOR smart. I modsætning til en anden fremragende dansk novellist, Ida Jessen, som også er overdådigt sprogligt begavet, virker det denne gang, som om Dorthe Nors har været mere fokuseret på formen end på substansen. Hun vil for alt i verden imponere os med sine elegante spidsfindigheder, bekræfte sin internationale klasse.

Hvor Ida Jessen altid taler til hjertets lønlige kamre – som en Alice Munro – henvender Dorthe Nors sig i “Kort over Canada” primært til det kølige, registrerende sprogcenter i vores hjerner. Man kipper benovet med flaget, men er hurtigt videre.

Måtte Dorthe Nors snart igen finde tilbage til den stille inderlighed i “Spejl, skulder, blink”.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter