Jeg har læst Nesbø før – og også denne gang må jeg tage hatten af for hans evne til at få kapitlerne til at lokke læseren stadigt fremad med sin billedrige skrivestil.
At mit valg denne gang faldt på ”Kakerlakkerne” skyldes at scenen er sat i Bangkok, hvor jeg har været nogle gange – og det gav en helt speciel følelse af vide præcist, hvad Nesbø mente, når han beskrev trafikken, osen, longtail-bådene på floden, børneprostitutionen, de pædofile, det blinkende lys i Patpong og livet i Pattaya.
Historiens hovedperson kriminalbetjent Harry Hole kaldes til Bangkok, hvor Norges ambassadør er fundet død på et bordel. Norges regering ønsker mordet nedtonet og regner med, at Harry Hole hurtigt får lagt låg på sagen.
Men tingene viser at være mere komplicerede end som så, og inden længe vælter det frem med konspirations-terorier, gætterier – og til sidst en hæsblæsende afslutning, hvor en hvirvelvind af facts og overraskelser afslører mordets sande sammenhæng.
Fik jeg nu det hele med? Med den viden man har til sidst, får man lyst at læse bogen en gang til for at se, om man nu fik det hele med.