Undrestrøm af Peter Van den Ende

En lille papirbåd søsættes og kommer på en forunderlig rejse.

Det bliver en ordløs odyssé gennem verdenshavene, gennem en eksplosion af liv, af mangfoldige arter af dyr, tangplanter og koraller.

Er det mon en ønsketænkning, som tegneseriekunstneren, der også er naturguide på Cayman-øerne fremmaler for læseren, eller er havene omkring Cayman-øerne ikke så ramt af ilt- og artssvind, som vores hjemlige have?

Uanset så vrimler det ene opslag efter det andet med virtuost tegnede væsner i livlig aktivitet i havet. Ud over dyre- og plantearterne findes der finurlige hybrider mellem mennesker og fisk. Af og til deles siden af en vandlinje for oven, så man både følger liv under og over havlinjen, men synsvinklen er mest undersøisk.

Belgiske Peter Van den Ende betegnes som beslægtet med den hollandske kunstner Escher, der lavede meget detaljerede grafiske billeder, ofte med geometriske og symmetriske former. Eschers træsnit ”Himmel og hav” kunne emnemæssigt næsten være et forlæg for Peter Van den Ende, hvor den nutidige kunstner så river sig løs fra de mere stive geometriske former og ind i fraktalernes mere organiske verden: fiskestimerne snor sig fra forskellige sider af billedet, tangplanterne danner andre nye formationer, det rige liv, der næsten kunne virke kaotisk finder sin egen harmoni, orden i kaos, skønhed i mangfoldigheden af mønstre og former, i det bombardement af liv, læseren bliver udsat for.

Der er små humoristiske fortællinger og dramaer undervejs som f.eks. to fisk med menneskekroppe, der kysser hinanden, en skakternet søhest kommer ombord som kaptajn på papirskibet, den lille båd nærmer sig en mangrove-ø, hvor man nu halvt nede, halvt ovenfor vandet navigerer rundt mellem mørke slangelignende væsner og lysende øjne i det mørke, der tætner. Hvad er træstammer og hvad er søslanger eller moræne-lignende dyr? Senere ridder et hybridmenneske-fisk på en stor hummer, der rækker lange følehorn op i papirbåden til en nysgerrig søheste-kaptajn. Der er storme, hvor havets beboere skal holde balancen. Endnu senere kommer der egentlige spor af menneskers verden, store tankskibe, beskydninger fra gasmaskeklædte væsner, en øde ø med efterladte dåser og flasker, olieboreplatforme og store byer.

Det er uendeligt smukt at følge det lille skibs rejse rundt. Man kan måske undre sig over, at kunstneren ikke har valgt at lave værket i farver, med den uendelige rigdom af arter, men det giver også noget ret flot med en fastholdelse i sepia-farvetonerne.

Det er vist en fortælling med en lykkelig udgang, da det store verdenskort, der indleder tegneserien først ser ubefolket ud, mens værket slutter med det samme verdenskort, der nu er befolket med en rigdom af legende væsner.

Lån tegneserien på biblioteket