0 kommentarer

Jeg og Kaminski af Daniel Kehlmann

af d. 26. august 2011
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

166

Udgivet

2008

ISBN

978-87-91654-64-0

Originaltitel

Ich und Kaminski

 

Sebastian Zöllner er i gang med at researche til en biografi om Kaminski – den store maler. Zöllners vej til berømmelse og penge. Han er ved bogens start på vej med toget op til “kilden, slet og ret”: Kaminski, en gammel, skrøbelig, næsten blind mand, der bor med sin datter i et stort hus i bjergene.

Zöllner er titlens “jeg” – og man opdager hurtigt hvorfor “jeg’et” står først: mage til selvoptaget, usympatisk, egoistisk menneske skal man lede længe efter. Han er en elendig journalist, dårlig til at lytte, foretrækker sådan set at høre sig selv tale – med det resultat, at hans interviews selvfølgelig ikke giver ham godt stof til hans bog. Han afbryder, er ubehøvlet og samtidig noget af et brokkehoved, der benytter enhver lejlighed til at klage: over maden, kaffen, strømstikkene i toget. Han opfører sig utroligt anmassende, har ingen fornemmelse for andre mennesker – men opfatter sig selv helt anderledes: Han mener selv han er morsom og sætter liv i ethvert selskab, er en kvindebedårer og nærmest uimodståelig. Han er en dagdrømmer, der drømmer om karriere og berømmelse, han ser sig selv tale om sin bog i TV.

Den gamle Kaminski viser sig at rumme mere end førstehåndsindtrykket lægger op til, og en uventet rejse får ham til at live gevaldigt op. Mens Zöllner mere og mere mister grebet og overblikket.

Jeg morede mig, krummede tæer og tænkte flere gange “det gør han bare ikke!” – mens jeg læste bogen. Beskrivelserne er så livagtige, at man næsten føler man har set en film, når bogen er læst. Jeg har i hvert fald et tydeligt billede af både jeg og Kaminski. Bogen var meget nem at læse, og en god sproglig oplevelse.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter