0 kommentarer

Tantetårnet af Steinunn Sigurðardóttir

af d. 26. august 2011
Info
 
Sideantal

67

Udgivet

2000

ISBN

87-7357-958-0

Originaltitel

Frænkuturninn

 

Drengen Oskar bor i Tantetårnet, med sine forældre og de to børnevenlige tanter Hulda og Hilda.

Historien handler om det usynlige chokoladespøgelse/en hjemløs trold, skolegårdsterroristen Amanda Rose og hendes sømbræt og Oskars ven Sofus, som har akut brug for hjælp til at styre sin 2-årige lillesøster, når mor ikke er hjemme.

Det er en fortælling for store børnehavebørn eller i de første skoleklasser, om problemløsning, kammeratskab og familie.

Set fra et børneperspektiv er det “almindelige” problemer, som drilleri, kammeratskab, venner der har (mindre) problemer derhjemme – og det smarte i f.eks. at søge hjælp fra andre voksne. Det er også en sjov lidt finurlig historie, om kærlighed, universet og alternativ problemløsning. Jeg er lidt allergisk overfor bøger til denne aldersklasse, som bliver alt for “socialrealistiske”, og jeg synes Steinunn Sigurdardóttir er rigtig god
til at bevare det forholdsvis trygge, magiske børneunivers, samtidig med at hun tager hverdagens problematikker op.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter