143
2010
978-87-7467-055-1
Oversat fra jiddisch af Jan Katlev
I stor modsætning til den klichéfyldte, trættende, langtrukne og lettere ynkende “Claras krig” er “Jeg er den sidste jøde” præcis, lige på kornet, yndefuld og meget smagfuld (hvis noget altså kan være smagfuldt midt i alle rædslerne).
Rajchman beskriver nærmest nøgternt, hvordan orme kravlede rundt på deres meget beskidte tøj. Hvordan han undgik at blive slået ihjel lige efter ankomsten til koncentrationslejren ved at melde sig som frisør. Hvordan han derefter klippede håret af kvinder, der grædende indså, at de var på vej mod gaskammeret. Hvordan han finder sin søsters kjole i den store bunke tøj fra de dræbte og hvordan han senere sættes til at bære lig til massegravene. Denne knappe beskrivelse af de frygtelige hændelser fungerer utrolig godt, netop fordi sådanne grusomheder bedst taler for sig selv og folder sig ud, uden at blive oversmurt af lidende følelsesudbrud.
“Jeg er den sidste jøde” er en kort bog, men det er en meget stor bog og er, so far, den bedste personlige holocaustberetning, med det forbehold at Herta Müllers “Alt hvad jeg har, bærer jeg hos mig” om Oskar Pastiors tid som fange i en koncentrationslejr og Paul Celans digt ‘Todesfuge’ ikke tæller med.