68
2008
978-87-7378-306-1
Oversat fra svensk af Thure Fuhrmann Kjær og Anders Mørkbak Bruun
Charlie Christensen indleder med et harmdirrende forord, der kritiserer den USAs kriminelle præsident… men det er ikke realitystjernen med fedthåret der skydes løs på: “Bush tror på Gud, siger han. Selv tror jeg, at der dufter af svovl, hvor han viser sig. Nu er det 2007. Hvor lang tid skal der mon gå, før vi oplever denne tid som en ond drøm, der er slut?” Tja, Charlie, mht. til USA er den onde drøm kun blevet værre.
Del 6 giver os mere af den sædvanlige glohede satire fra broderlandet, og intet nyt i Arneland er godt nyt. Både konspirationsteorier om patriarkatets magt over kvinden og mandens ‘maskuline psykiske mekanismer’ skrabes op fra fortorvet og nippes fra hinanden som en anden interessant hundehømhøm.
Arnes 97-årige farmor, kan virkelig sætte tingene i perspektiv. På ti-årsdagen for prinsesses Dianas død kalder hun Diana for “den bedragne hustrus martyrium”, som kun er til for “passive idioter som har ondt af sig selv”. Arne forsøger sig med en smutvej ud af hele molevitten, da han finder en flaske og ånden i flasken giver ham ét enkelt ønske. Kun ét, for de tidligere ejermænd var “en alkoholiker som bare ville sove! Så var det en forbipasserende, som bare ville have en taxi…” Arne ønsker sig en ung krop, men med den livserfaring har har nu. Det medfører dog et for ham ganske eksistentielt problem, for en 19-årig kan hverken komme ind på værtshusene, eller købe sprut ved Systembolaget.
Lån tegneserien på biblioteket