146
1985
87-557-3857-5
They shoot horses, don't they?
Originaludgave 1935
McCoys kontante, korte roman “Jamen, man skyder da heste?” foregår i USA under depressionen. I 1935 er alting meget trist og fattigt. Derfor arrangeres maratondansekonkurrencer, hvor unge, fattige amerikanere danser i døgndrift i håbet om at vinde en pengepræmie. De unge får chancen for at få nogle penge og resten af befolkningen bliver underholdt. Tilsyneladende en win-win situation.
Vi følger den arbejdsløse Roberts tanker. Han møder tilfældigt den lige så arbejdsløse Gloria. De vil begge to gerne have foden inden for filmbranchen og ingen af dem har ret meget at gøre med. Da Gloria foreslår at de deltager i en maratondansekonkurrence, går Robert med på idéen. Han håber nogen fra filmbranchen skal dukke op og at en mulighed dermed vil åbne sig for ham. Dansen bliver en sej kamp mod den fysiske udmattelse og mod den psykiske terror som Glorias væsen udgør. Hun er gennemsyret af negativitet og pessimisme, og det tynger alle i hendes nærhed.
Det er nærliggende at sammenligne deltagelsen i en maratondans i 30ernes USA og nutidens realityprogrammer. De der stiller op får en masse opmærksomhed mod at de smider hæmningerne og lader sig beglo. Der er penge og berømmelse for enden af showet. Når romanen er et rystende bekendtskab skyldes det fattigdommen. Det er ikke kun omtale, der kommer med dansen. Det er også mad nok. Og tøj. Som læser pakker man overbærenhed og nedladenhed væk, fordi det ganske enkelt giver mening, at man deltager i sådan et show, når man er økonomisk til rotterne. Det gør til gengæld også hele arrangementet virkelig grimt, fordi det lever på, at mennesker kan blive forarmede nok til at smide al selvrespekt over bord.
Bogen er direkte i sin stil. Den knappe dialog matcher emnet og går rent ind. Tingene bliver serveret uden sukker.