329
2025 29/8
9788785348203
1 udgave
Betjenten Lars Sommer er en presset mand, hans information findes myrdet, og en kollega er forsvundet. Der er ingen tvivl om, at dem der står bag drabet, har sendt et signal om at dette kun er begyndelsen, og Lars må indse at hans fortid er ved at indhente ham. Samtidig modtager stationen en gruppe nye betjente, og en af disse, Emma, bliver sat sammen med Lars, en placering der ikke er sket helt tilfældigt, men stærkt motiveret af hendes far. I det hele taget bærer miljøet på stationen præg af skjulte agendaer og korruption.
Så er Katja Ranvits aktuelle med en psykologisk krimi, der kryber ind under huden. Er man først startet er den ikke til at lægge fra sig, sproget er fængslende og plottet virker troværdigt, især når man tænker på den tid vi lever i. Hendes beskrivelser og ordvalg får noget så simpelt som en kedelig kold og blæsende vinteraften forvandlet til en skræmmende kulisse, tilpasset de mørke og kolde kræfter der ligger lige under overfladen, kulden ligefrem driver ud af siderne og ind i læseren. Hvis man har læst Cecilie Knudsen-trilogien, så kender man stilen, og der er da også tråde i Rød sne som trækker direkte tilbage til de tidligere bøger. Ikke i handlingen som sådan, men som en underliggende strøm. Så hvis man er til et psykologisk gys, så er det bare at gå i gang med Rød sne, og bagefter kan vi så kun håbe på vi ikke skal vente alt for længe på fortsættelsen Gul regn.
Katja Ranvits har en cand. pæd. i pædagogisk psykologi og har siden 1989 skrevet en række digte og noveller. I 2019 debuterede hun som spændingsforfatter, med første bind i thrillertrilogien om Cecilie Knudsen. I 2023 fulgte så første bind i thrillertrilogien om Birgit Bagge. 2024 skrev hun i fællesskab med Jes Holtsø krimien Brudstykker (Alle syv bøger er anmeldt her på siden). Katjas Ranvits bøger har modtaget et hav af flotte anmeldelser og hendes seneste to bøger er havnet på Tales’ bestsellerliste. Ud over sit forfatterskab er Katja Ranvits også redaktør og manuskriptkonsulent med en afsæt i pædagogisk psykologi og kreativ skrivning. Hun er også aktiv på sociale medier og deltager i podcasts, hvor hun diskuterer alt fra skriveprocesser til litterære emner.
Boganmeldelse en er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Brændpunkt, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

