94
2012
978-87-02-12622-8
Hvad betyder abjicere og hvad vil der ske med verden en dag?
Amalie Smith har lavet en fin lille samling af skrifter, som handler om hendes verden, de filosofiske tanker hun får og hvad hun husker. Normalt læser jeg ikke så mange digte, men da jeg så denne fine bog en dag på biblioteket og så, at der også var skrifter iblandt, måtte den med mig hjem. Og jeg har bestemt ikke fortrudt. Den kaldes samling af Smith selv, men biblioteket kategoriserer den som digte. Og det er dette, som gør den svær at anmelde. Jeg’et er hovedpersonen og vi ser hvordan hun oplever verden. I stedet for at kommentere på alle afsnittene, vil jeg hive de passager ud, som især prægede mig:
“Kristeva taler om abjekt som det, der ikke kan forstås som subjekt eller objekt. En bevægelse midt imellem.
Abjicere (lat.): At kaste bort. ”
Smith fortsætter med at reflektere over hvad et abjekt kan være – kan et barn betegnes som et abjekt efter fødslen eller betragtes han/hun som et subjekt før han/hun kan se sig selv som et subjekt? Det er den slags filosofiske diskussioner, som Smith har med sig selv gennem bogen og dette satte et præg efter endt læsning. Hun beskriver sit forholdet til du’et, der er den anden hovedperson i denne samling. Og de filosofiske tanker sætter præg på hendes forhold:
“Det er mærkeligt at tænke på, at solen vil eksplodere en dag, og at al den evolution har været forgæves. Hvad er pointen, spørger jeg dig på vej hjem biografen, når alt på den måde skal slutte? Og hvordan kan jeg elske dig, når jeg ved, at vi begge skal dø, eller det, der er værre: At kærligheden forsvinder, inden døden indtræffer?”
Det er sætninger som disse man sidder med tilbage. Hvad sker der med kærligheden, når en dør eller når begge dør? Smith har her skrevet en skøn lille bog i et virkelig fængende sprog. Det er en god kombination af tekster, og som læser føler man, at man sidder med brikker i et puslespil, og dette puslespil samles efterhånden som man når slutningen. Det var svært ikke at læse den på en gang, men til tider må man nærlæse og tænke over, hvad det er man kan bruge hendes iagttagelser til.
Alt i alt er det en fin samling af digte og små skrifter og det er bestemt ikke sidste gang, at jeg får fat i en af hendes bøger.