321
2023
978-87-94410-00-7
1. udgave, 1. oplag
Nr 4 er hovedpersonen, og det nummer får hun efter hun er blevet kidnappet til en skole hun intet kender til. Hun får en prøvetid og er derefter fri til at gå, men hun ender med at blive hængende. For skolen opfylder nogen længsler og seksuelle oplevelser, der langt overstiger hendes opfattelse af hvad sex ellers er. Og selv om det hele bliver mere og mere voldsomt, så er hun tryg ved sin mentor/opdrager/underviser. Hun fornedres, hun belønnes, hun udnyttes – eller hun opfatter det ikke sådan, men hun er bevidst om at andre måske ville syntes det ser sådan ud. Hun kommer længere og længere ind i et univers, hvor det et eller andet sted passer hende godt at være. Hun skal være tavs, hun skal udstå smerte, hun skal have fjernet hår og hjælpe til med at andre kvinder får fjernet hår. Og hun skal aldrig kigge mænd i øjnene.
Der beskrives sexscener som udadtil kan virke groteske, grænseoverskridende og nærmest med en tangent til voldtægt, men da det hele er frivilligt og med samtykke, så er det måske nok hårdt at læse, men også interessant. Man får et indblik i en anden verden end den almindelige, som består af to voksne og med tiden måske et barn eller flere. Her gøres der noget ud af at kvinden kun er til for mandens skyld. Man bliver taget med til læge, da prævention er vigtigt og man lærer at der ikke nødvendigvis skal være nogen former for kærlighed. Dog er der en respekt for kvinden hele vejen igennem, da man gør alt for at passe på hende. Både psykisk og fysisk, selvom hun bliver spanket, slået og endda lærer at hun ikke må sætte sig ned.
En anderledes verden at få et indblik i. Et værk som er mere hårdt og barsk at læse end de klassiske erotiske romaner. Her er der smæk på fra start af. Og man skal ikke være snerpet eller sart, for du undgår ikke at høre om fækalier i forbindelse med blowjobs, huler der bliver udvidet, kroppens safter og hvis du har glemt det så er ordet kneppe en gennemgående faktor. Så ja, er man sart er dette ikke et værk for en, men er man nysgerrig eller har man selv kendskab til BDSM, så vil man finde en historie som sågar kan virke pirrende.
Anmeldereksemplar.