Hvor blev du af Bernadette af Maria Keogh Semple
320
2013
978-87-12-04875-6
Where'd you go Bernadette
Bees mor, Bernadette, var engang et af USA’s største håb inden for nyskabende arkitektur. Hendes far, computergeniet Elgie, har en kæmpestilling i Microsoft, hvor han er ved at skabe en fantastisk robot. Bee selv er teenager, lidt klejn af vækst grundet hjerteproblemer ved fødslen, men ustyrlig godt begavet og udstyret med selvstændighed og humor i overmål.
Den lille familie bor i regnfulde Seattle, i en nedlagt pigeskole, hvor taget er utæt, og brombær vokser vildt under gulvbrædderne. Egentlig havde Bernadette intentioner om at ombygge den enorme skole til et fedt værested, men et eller andet sted undervejs tabte hun gnisten.
Og ikke bare det – Bernadette har udviklet en social fobi så massiv, at hun er nødt til at betale en virtuel, indisk serviceassistent 75 cent i timen for at klare alle sine daglige gøremål. Foretage indkøb over nettet, booke restauranter, bestille medicin etc.
Bernadette afskyr sine pæne naboer, især kvinderne, som hun kalder bananfluer. Og tilsvarende hader de den frisindede Bernadette af et godt hjerte. En veritabel krig er under opsejling.
I et svagt øjeblik er Bernadette kommet til at love Bee en tur til Antarktis, hvis hun scorer lutter A’er i skolen. Det gør hun selvfølgelig, så nu hænger Bernadette på den. Udsigten til at være fanget på et krydstogtskib med et større selskab af blåhårede damer og fotonørdede mænd er mere, end hun kan overskue.
Pludselig er Bernadette forsvundet fra jordens overflade, muligvis druknet i en megabrandert. Men det tror ukuelige Bee selvfølgelig ikke på – hun er fast besluttet på at finde sin mor.
“Hvor blev du af Bernadette” er en sprudlende morsom, overdådigt velskrevet og forrygende fængslende mosaikroman om de umulige forventninger, vi har til os selv og hinanden. Ud over at være skideskæg er bogen også både dyb og tankevækkende.
Maria Semple har været manuskriptforfatter på flere af de mest succesfulde tv-serier ‘over there’, og man fornemmer tydeligt hendes flair for at fastholde sit publikum gennem konstante skift i tempo og synsvinkel og naturligvis en veldoseret mængde cliffhangers. Den friske, konstant overraskende stil minder mig lidt om en anden af USA’s nye forfatterhåb, Jennifer Egan, som også varmt skal anbefales.
Bogen er sammenstykket af en række lårklaskende mails, breve, faxer og regulære afsnit med jeg-fortælling. Bananflue-kvinderne bagtaler Bernadette på det styggeste; Bernadette skriver lange, følelsesladede beskeder til sin assistent i Indien, der kvitterer med ultrakorte bekræftelser af diverse ordrer; Elgie ryger i kløerne på en af bananfluerne; og Bee skiftevis væmmes og elsker sine geniale, men såre menneskelige forældre. Kors, hvor er det godt.
