Hvidbogen af Einar Már Gudmundsson

Da vikingerne sejlede ud for at tage nyt land, lod de to pæle – højsædestøtterne, flyde til de tog land og der bosatte man sig. Gudmundssons “Hvidbogen” er ikke en højsædestøtte, men en skamstøtte. En vred mands skamstøtte over finanskrakket i ’08. Et oprigtigt forsøg på at råbe sine landsmænd op og få dem til at kræve at mændene bag finanskrakket bliver stillet til ansvar. De skyldige slap uden at skulle bøde hverken på pengepungen eller med fængselsstraf. I stedet måtte den almene islandske borger betale af på en astronomisk gæld, stiftet af en lille samvittighedsløs klike af finansfyrster.

Når islands største digter er vred og lader sin harme gjalde, så det ryster i fjeldenes grundvold, er han svær at overhøre, med mindre man sidder på sin lystyacht eller i sit privatfly. Problemet er at anledningen til hans harme, finansfyrsterne der ledte Island ud i krakket i, sidder i deres privatjets og mærker hverken fjelde eller de økonomiske naturkatastrofer de selv har forårsaget. De står hævet over ethvert ansvar, hvad enten det er moralsk, socialt eller økonomisk.

“Hvidbogen” er lærerig omkring de mekanismer der ledte til islands økonomiske deroute. Selvsagt er sproget af en anden verden, det er en digter af rang der fortæller, – man kan så godt få nok af at få banket de samme pointer ind gang på gang, som at skurkene burde afgive deres ejendomme osv, men emne og pointer er potente og Gudmundssons harme aldeles berettiget.

Lån bogen på biblioteket