173
2009
978-87-7955-678-2
Hashiro koto ni tsuite kataru toki ni boku no kataru koto
1.udgave
Murakami overrasker mig gang på gang! Han kan skrive så banalt at man tror det er løgn, om trivielle hændelser i hverdagen, og pludselig blir det alligevel interessant.
Denne lille bog handler om hans forhold til det at løbe. Løb er så vigtig en del af Murakamis identitet, at han ønsker der skal stå “Forfatter og løber” på hans gravsten! For ham er løb en nødvendighed, en forudsætning for hans kreativitet, jo længere jo bedre. 10 km i snit om dagen og mindst en maraton plus en triatlon om året, så det er ret seriøst! Løbet er også en triviel handling, indimellem hader han det; men han kan ikke leve uden og løbet giver ham så meget energi, at anstrengelserne og smerterne klart opvejes af det positive udbytte. Langdistanceløbet blir nærmest en meditationsform for ham, hvor han tømmer sit sind og samtidig oplader ny energi.
Murakami beskriver hvordan løbet har influeret på hans forfatterskab lige fra begyndelsen i 1982, hvor han begyndte at løbe for at få den nødvendige motion, efter at han solgte sin jazz-bar og satte sig til skrivemaskinen.
Mest interessant er den næsten mareridtsagtige beskrivelse af hvordan han kom igennem et 100 km (!) løb og hvilken indvirkning, det siden fik på hans liv. Han fortæller, at pinslerne var så store, at hans “jeg” nærmest forsvandt for at give plads til den “maskine”, der var nødvendig for at han kunne gennemføre sit vilde forehavende – og bagefter var der kun tomhed! “Runner’s blue” kalder han den følelse af tomhed og forladthed, som efterfølgende fik ham til at miste lysten til løb i en årrække.
Hvis man, som jeg, selv har løbet meget og samtidig er stor fan af Murakami, er bogen jo et ‘must’… For andre vil den måske ikke være så interessant, da den hverken indeholder hjælp til løbetræning eller rummer hans romaners særlige poetiske univers….