0 kommentarer

Højhuset af J. G. Ballard

af d. 31. december 2003
Info
 
Sideantal

201

Udgivet

1983

ISBN

87-418-5384-9

Originaltitel

High-rise

 

“Da dr. Robert Laing senere sad på sin altan og spiste hunden, tænkte han på de usædvanlige begivenheder, der havde udspillet sig i det store ejendomskompleks i løbet af de sidste tre måneder”

“Højhuset” er en science fiktion-roman, tydeligvis tænkt og skrevet i de socialrealistiske 70’ere. Den foregår i et 40-etagers luksushøjhus i en ikke så fjern fremtid. Visionen bag højhuset minder meget om Gellerupplanen som jeg er vokset op som nabo til; et fuldendt betonsamfund med lejligheder, parkeringspladser, skole og svømmehal samt et enormt indkøbscenter med bank, damefrisør og supermarked. Kort sagt alt hvad man skal bruge her i livet – måske lige undtagen variation!

Det går selvfølgelig galt for Ballards samfund. Helt galt. Idyllen brydes af en flaske fra en fest 15 meter over Laing der smadres på hans altan. Ingen tager sig af det, for som det forklares “gjorde beboerne i et højhus sig i reglen ingen tanker om lejligheder mere end to etager under dem selv”. Det handler om over- og underboere, eller over- og undermennesker om man vil. Altså klassekamp. Klassekampen tilbageudvikler sig til et primalniveau hvor beboerne med en euforisk vellyst lever og skider og knepper hvor og hvem de vil. De organiserer sig i små stammer og hærgende bander der pisser territorier af og begår rituelle myrderier.

Det hele er meget godt forudset, men fremtidsromanen går hen og bliver tidstypisk 70’er. Det bliver hurtigt ensformigt, især fordi Ballards sprog ikke er det allermest spændende. Og fordi der ikke er noget godt plot der driver læseren fremad. Bogen er en tanke – en analyse – mere end den er en god historie.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter