0 kommentarer

Misterioso af Arne Dahl

af d. 31. december 2003
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

333

Udgivet

2001

ISBN

87-7394-681-8

Originaltitel

Misterioso

 

Misterioso er den første bog i en serie foreløbigt planlagt til 10 bind, alle med en selvstændig handling bygget op omkring en ny specialgruppe “A-gruppen” i det svenske rigspoliti. A-gruppen er stiftet som en følge af de bitre erfaringer efter Palme-mordet, hvor en stor del af opklaringen blev hindret af rivaliserende afdelinger indenfor såvel politi som efterretningsvæsen.

A-gruppen består af 6 specielt udvalgte politifolk fra forskellige politikredse i Sverige. I denne første sag får gruppen til opgave at finde en seriemorder, som tilsyneladende går målrettet og meget professionelt efter en bestemt kategori af svenske forretningsfolk i den tunge klasse. Der er udløbere til specielt den Russiske og Estiske mafia, som for længst har holdt sit indtog i Sverige.

Det er en god kriminalhistorie og samtidig kommer man ret tæt på specielt kriminalassistent Poul Hjelm. Man følger blandt andet, hvor svært det kan være at få et privatliv med kone og børn til at fungere samtidig med, at han er primus motor i jagten på morderen. Arne Dahl er et pseudonym for den svenske litteraturkritiker Jan Arnald. Han har Sjöwall & Wahlöö som forbillede og formår ligesom dem at flette samfundsdebatten ind i sine romaner.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter