0 kommentarer

Hjemme af Marilynne Robinson

af d. 25. august 2010
Info
 
Sideantal

349

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-07831-2

Originaltitel

Home

 
Med denne bog vandt forfatteren The Orange Prize (en pris for fremtrædende kvindelige forfattere), men det synes jeg er overdreven ros for denne bog.

Det er en bog som fortæller om en præstefamilie i en mindre by i midt- Amerika hvor tiden synes at stå stille. Faren Robert Boughton er enkemand, bor alene, men da det går ned af bakke med sundheden og alderdommen flytter en af døtrene, Glory, hjem. Hun er ugift, så det synes passende. De er 8 søskende, men de er så mange at de små ikke rigtigt kender de store. Et af sandwich børnene er Jack, families sorte får – som barn lavede han altid ulykker, stjal, var på kant med loven til stor sorg for forældrene, men det sidste strå var at få et barn uden for ægteskab, hvorefter han stak af. Jack er selvfølgelig den søn som faren tænker mest på – efter ikke at have hørt fra Jack I 20 år har Jack meddelt at han vil komme på besøg. Glory føler at hun kun kender ham gennem historierne i familien.

Jack kommer hjem fordrukken og er ikke sikker på at det er Glory, som tager i mod ham. Jack og Glory begynder at lære hinanden at kende for første gang, og det er ikke så let, alt imens hun passer faren og han tager sig af huset og haven som er meget forfaldent.

Glory prøver at undgå at provokere Jack så han vil rejse igen, hun føler hun er nødt til at være meget forsigtig i forholdet til ham, for faren vil blive meget skuffet hvis Jack forsvinder igen; også deres far har det svært med sin søn, sin religion og Jack’s opførsel, men “har fået sin tro bekræftet gennem Jack’s hjemkomst” .

Det var noget af en pine at komme igennem de første 200 sider af bogen før den begyndte at blive mere interessant og fange. Fortællingen foregår i Glory’ hoved med alle overvejelserne for og imod hvad det nu er der optager hende. Tempoet i bogen er ulideligt langsomt, jeg føler det som en bedrift at have læst bogen til ende.

Glory har bibeholdt sin barnetro og beder hver aften sin aftenbøn før hun går i seng. Jack har læst biblen og kender den ud og ind, men er ikke troende. Et af emnerne i bogen er omkring religion – bør man forvente at en præstesøn er lige så troende som far’en fordi han er blevet opdraget i sådan en familie eller har han ret til at fravælge den. En anden side af bogen er hvordan familien opfører sig – på mig virker det unaturligt, den måde hvorpå denne familie opfører sig.

Denne bog har ikke givet mig lyst til at læse den tidligere bog Gilead.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter