Haren med de ravgule øjne af Edmund De Waal

Det er sjældent et godt tegn hvis det tager meget mere end 2 uger at komme igennem en bog. Og når det så kommer op på en måned er det tydeligt at bogen ikke fænger. Sådan var det desværre for mig med ”Haren med de ravgule øjne”. Hvad jeg troede ville være en fin fortælling viste sig i stedet nærmere at være en slags gennemgang af diverse kilder, hvor man i store dele af bogen følger forfatteren på hans besøg på biblioteker og i gamle bygninger, i et forsøg på at opspore en nylig arvs oprindelse. For mig var der for mange citater af anden litteratur, og jeg mistede lidt fornemmelsen af en glidende fremstilling, når det hele blev delt op i punktform på denne måde. Når forfatteren endelig valgte at bruge et par afsnit på at beskrive personernes liv og gøren mere sammenhængende og personskildret blev bogen straks mere interessant, men det skete for sjældent efter min smag.

Bogen tager udgangspunkt i netsukerne; små japanske figurer i blandt andet træ og elfenben, der har været i familien Ephrussi’s eje gennem snart mange år. Forfatteren arver disse netsuker, og bruger dem som et springbræt til at undersøge deres, og derved familiens historie.

Familien er jødisk, og rig, og har ikke rod et enkelt sted; tværtimod hører de til overalt, de slår sig ned – Hvis de altså får lov af alle andre, for antisemitismen er desværre utroligt dominerende i datidens Europa, og jøderne lægges mere og mere for had. For at følge netsukerne må forfatteren derfor rejse mellem flere steder og biblioteker for at få en forståelse af deres færden, og derigennem hans forfædres liv op gennem 1800-tallets Wien og Paris.

Lån bogen på Bibliotek.dk