Nordisk Råds Litteraturpris
0 kommentarer

Hændelser ved vand af Kerstin Ekman

af d. 15. august 2001
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

461

Udgivet

1997

ISBN

978-87-638-1620-5

Originaltitel

Händelser vid vatten

 

Atten år er gået siden det uopklarede dobbeltmord, da Annie ser et ansigt, som hun har set én gang før. Atten år før.

“Hændelser ved vand” foregår i Nordsverige. Helt deroppe hvor folk kun kommer, når de virkelig er skudt i træer. Historier fra de nordlige breddegrader giver næsten altid det indtryk, at halvfems procent af de mennesker der vælger at bo langt oppe nordpå, enten er virkelig sære eller også bliver de det. Det gør dem totalt utilregnelige og spændende at læse om. Personerne i “Hændelser ved vand” er ingen undtagelse.

Det er en rigtig god bog. En slags kriminalroman, og alligevel så meget mere, med den indgående og ret så fascinerende beskrivelse af det lille samfund omkring byen Svartvattnet og dens indbyggere. Der sker ikke så meget i Svartvattnet. Faktisk gik det hele lidt i stå efter skovene var blevet sønderhugget i halvfjerdserne. Men to blev engang myrdet her, og det ligger som en grim skygge i byens erindring.

Kerstin Ekman fik i 1994 Nordisk Råds Litteraturpris for “Hændelser ved vand”.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter