0 kommentarer

Gammelpot uhyret fra tågesøen af Thom Roep og Piet Wijn

af d. 14. juli 2020
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

43

Udgivet

2020

ISBN

978-87-7085-678-2

Originaltitel

Het monster van het Mistmeer

Udgave

2

 

Gammelpot må overnatte i en lille landsby, hvor frygt og rædsel hersker. Landsbyboerne er overbevist om at der bor et uhyre i søen og at der er djævelske magter der har jaget det op fra dybet, for at få magt over dem. Gammelpot tror ikke på den slags og vælger derfor at undersøge sagen nærmere.

Uhyret fra tågesøen er nr. 5 i serien, den tidligere udgave hed Gammelpot og tågesømonstret. Igen en sjov og underholdende historie om Gammelpot, hvor han for tredje og sidste gang møder skurken Ludo Mundsmurt og hans dumme tjener. I dette album har Gammelpot ingen til at hjælpe sig og ingen bifigur til at forklare læsere om forskellige detaljer og omstændigheder. Ideen til historien fik Thomp Roep efter at have læst en artikel om Uhyret Loch Ness i et månedsblad Kijk. Piet Wijn ville ellers gerne have lavet flere historier som foregik i ørkenen, eftersom det var nemmere at tegne og krævede ikke så mange detaljer. Og uhyret fra tågesøen er virkelig detaljerig og typisk Gammelpot kulisse med skov, dal, landsby og sø men søuhyret krævede ikke så mange forstudier for Piet genbrugte det fra en gammel Panda stribe, hvor han tidligere havde tegnet et Loch Ness lignende uhyre.

De ny udgaver har alle en lille intro som fortæller om ideen bag historien og hvor de først blev trykt osv. Ofte kan det være tung og triviel læsning, men i de her bøger er det ret interessant. I de ny restaurerede udgaver har man også scannet dem ind og farvelagt dem på ny. Virkelig flot tegneserie som er alle pengene værd.

Lån bogen på biblioteket

 

Bedømmelse
Karakter