0 kommentarer

Gabriels vilde eventyr i zoo med Kiki og ego-aben Arne af Malin Lindeblad Kadijevic

af d. 1. april 2021
Info
 
Sideantal

123

Udgivet

2021

ISBN

978-87-972658-0-2

Originaltitel

Illustreret af Louise Falklund

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Gabriel er blevet syg og må ikke komme med sin klasse i zoo. Hans mor læser en historie for ham, og han falder i søvn. Han vågner brat da en af figurerne fra historien sidder på hans seng og nu vil have ham med på oplevelse i zoo. Gabriel skriver en seddel til sin mor og tager så med Kiki i zoo. Her møder han flere forskellige dyr og prøver endda at være som dem. Han når at være med til både en fødsel og en redningsaktion. Og han falder hurtigt i søvn da han kommer hjem igen. Men har han virkelig været afsted eller er det bare en drøm?

Bogen henvender sig til små børn som man kan den læse den sammen med, større børn der læser selv og til en aften med familiehygge, da man ved siden af bogen kan købe magisk ler og bage sine egne dyr fra zoo. Så her er underholdning for hele familien.

Bagerst i bogen får man en gennemgang af de dyr man møder i historien og man lærer noget om naturen, dyrenes liv og kan derudfra også få en god snak med sit barn om at det er vigtigt at passe på de dyr vi har, da nogen af dem er truede dyrearter.

Det er en hyggelig og sjov bog med timevis af læring for ens barn, da man kan vende tilbage til bogen flere gange. Især hvis barnet gerne vil være kreativ og lege med det magiske ler så man får en større oplevelse, end blot læsningen. Historien er spændende og har en god pointe om at det er ok ikke altid at ligne alle andre. Og man kan ikke undgå at glæde sig over de flotte og udtryksfulde illustrationer – nogen af dem er endda billeder af hvordan man med leret kan få figurerne til at se ud. Det er godt tænkt og selv uden leret vil bogen og historien fange en med det samme. For her er masser at kigge på, tale om og så en fangende fortælling på en gang.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter