0 kommentarer

Flauberts papegøje af Julian Barnes

af d. 3. juli 2012
Info
 
Sideantal

244

Udgivet

2012

ISBN

978-87-7973-525-5

Originaltitel

Flaubert's parrot

Udgave

3. udgave

 

“Flauberts papegøje” er nærmest en biografi, serveret i romanform. I sig selv en spændende form, hvormed forfatteren kan give et mangesidigt indblik i et menneskes liv. Julian Barnes’ interesse for den franske forfatter Gustave Flaubert er tydeligvis ægte, og når han har valgt romanformen er det sikkert fordi, den giver ham en større frihed, end en biografi ville have tilladt ham. Han kan gætte og fremsætte teorier om personernes tanker og handlinger uden at skulle have belæg for sine påstande.

Romanens hovedperson er pensioneret læge, Geoffrey Braithwaite, som nu bruger sin tid på at vende hver en sten for at blotlægge alt om Flauberts liv. Hvilket han så efter mødet med en anden forsker, Ed Winterton, rystet må konstatere ikke lader sig gøre, da denne sætter respekten for mennesket Flaubert højere end forskningen. Braithwaite havde inderligt håbet at komme i besiddelse af en brevkorrespondance mellem Flaubert og en guvernante; men Winterton, som havde fundet brevene, valgte at opfylde Flauberts ønske til guvernanten om at brænde hele korrespondancen, når han er død. Braithwaite kunne ha’ kvalt Winterton, hvis muligheden havde været der…

Det læseren får med “Flauberts papegøje” er et indblik i en ‘besættelse’ af en anden person, i højere grad end et indblik i selve personen. Personligt rager det mig en papand, hvilken udstoppet papegøje, der kan have givet Flaubert inspiration til at omtale en spraglet fugl i bogen “Et enfoldigt hjerte”, hvilken farve øjne Madame Bovary i virkeligheden havde eller hvor mange forskellige dyr, man kan opregne i Flauberts bøger. Men Braithwaites lidenskabelige interesse er i sig selv dybt fascinerende..

Julian Barnes bruger meget veloplagt mange forskellige indfaldsvinkler på sin historie. Et kapitel bruger han således til ikke bare én, men tre kronologiske gennemgange af Flauberts liv med hvert sit udgangspunkt. Et kapitel er helliget de dyr, som Flaubert brugte mest i sine beskrivelser, og et kapitel revser kritikere, som finder det interessant, at Flaubert ikke kunne beslutte sig for, hvilken øjenfarve, Madame Bovary skulle have..
Et kapitel bruges på at modgå alle de anklager og fordomme, som Flaubert var udsat for, og et kapitel er naturligvis viet til Flauberts måske eneste virkelige kærlighed, Louise Colet, som her selv får lov til at komme til orde.

Ordbøger og leksika var meget populære på Flauberts tid. Mange forfattere, inklusive Flaubert, gik med ideer om at lave deres egen ‘Dictionnaire’, så Braithwaite vil selvfølgelig også lave én. For hvert bogstav i alfabetet finder han et ord, som kan beskrive Flaubert og det er ret morsomt, hvordan han ind imellem slår knuder på sig selv for at finde på en forbindelse, f.eks:
“Xylofon.
Der foreligger ingen dokumentation for, at Flaubert nogensinde skulle have hørt en xylofon… Måske hørte han et Glockenspiel i Schweiz.”

Personligt her jeg det lidt svært med biografier; men Julian Barnes, som både er meget vidende og underholdende, serverer med “Flauberts papegøje” en herligt forfriskende tilgang til en spændende personlighed.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter