Mischling En frisørs bekendelser af Suzanne Brøgger

Vi befinder os på slottet Taverney i en afsidesliggende nedlagt landsby ved Middelhavet. Slottes indehaver Katerina har, samler en broget gruppe på 16 af hendes modne venner, for gennem dialoger og fortællinger at reparere den verden, som er ved at bryde sammen omkring dem. Det bliver til en række fortællinger på tværs af kontinenter, overbevisninger livsvilkår. Bogens titelperson Mischling har fået til opgave at skrive alle bøgerne i slotsbiblioteket sammen til et storslået værk, og heri flettes også deltagernes historier. Som modspil til den kulturelle og åndelige forsamling bliver der i udkanten af Taverneys park også fortalt historier. Her skjuler den afrikanske flygtning Adam sig i en campingvogn, hvorfra han noterer sig begivenhederne.
Jeg har fulgt Suzanne Brøggers forfatterskab siden jeg i efteråret 1985 købte Fri os fra kærligheden (Rhodos Paperback 1985). En bog jeg sidenhen har læst flere gange. Som det var tilfældet den gang, er jeg også med denne bog fascineret af Suzanne Brøggers jongleren med det danske sprog.
Man kan undre sig lidt over titlen Mischling, der jo ikke har noget positivt over sig. Når man slår ordet op får man følgende forklaring: “Mischling (tysk for “blanding”, flertal: Mischlinge) var en nedgørende racistisk betegnelse anvendt i nationalsocialistisk raceteori og racelovgivning i Nazi-Tyskland i årene 1935-1945, om de mennesker inde for den tyske magtsfære som var af delvis jødisk afstamning”, men på den anden side giver det god mening når man læser bogen. For frisøren, forfatteren, manden, kvinden med mere, Mischling er netop en blanding, og der er også masser af henvisninger til det jødiske, I form af litteratur, begreber og personer. I det hele taget er bogen en stor blanding. Jeg kommer til at tænke lidt på Dekameron af den italienske forfatter Giovanni Boccaccio, hvor ti unge mennesker søger tilflugt på et landsted uden for Firenze for at undslippe pesten i 1348. Her er rammen slottet Taverney, det er ikke pesten, men et forsøg på at reparere den kulturelt og åndeligt forfaldne verden.
Der er ikke den store handling i bogen, da det er dialogerne der driver værket. Det skader ikke hvis man som læser har lidt kendskab til klassisk litteratur, som der flere steder er mere eller mindre direkte henvisninger til. Bogen indeholder en kort beskrivelse af de enkelte personer, hvilket jeg et par gange undervejs var rigtig glad for. En fantastisk bog synes jeg, men som sagt jeg er også lidt vild med Suzanne Brøgger. Dette er ordene efter første læsning af bogen. Nu får den lov at ligge på natbordet et par uger, men så er jeg nødt til at læse den igen. Der er alt for meget som stadig rumsterer og som skal sættes på plads. Men personligt synes jeg det er kendetegnende for Suzanne Brøggers bøger at de kun bliver bedre ved genlæsning.
Suzanne Brøgger (1944) debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Hun har i alt udgivet henved 30 titler samt skrevet dramatik, børnebøger, sang- tekster m.m. De seneste udgivelser er essaysamlingen Med egen hånd (2021), En forfatters dagbog 2010-2020 (2021), genudgivelsen af Tone (2021), hendes samlede dramaer i DRAMA (2022) og værket På væggen (2024) om hendes litterære forbilleder. 18. november 2024, hvor Suzanne Brøgger fyldte 80 år, blev hendes bog fra 1979, En gris som har været oppe at slås kan man ikke stege, genudgivet i en ny udgave.
Boganmeldelse en er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Gyldendal, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

Lån bogen på biblioteket