0 kommentarer

Pølse vil ikke i bad af Oliver Zahle og Siri Melchior

af d. 19. november 2020
Info
 
Sideantal

24

Udgivet

2020

ISBN

978-87-627-3622-1

Originaltitel

Pølse vil ikke i bad

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Multikunstneren Oliver Zahle har sammen med forfatteren og børnebogsillustratoren Siri Melchior skrevet en række børnebøger, der handler om pigen Pølse. Pølse er naturligvis ikke hendes rigtige navn, det er bare noget hendes far kalder hende fordi han synes, at hun er lige til at spise. Lidt ligesom en pølse i en hotdog.

En af bøgerne i denne serie hedder ”Pølse vil ikke i bad”.

I denne bog har Pølse og hendes far efterårsferie og de taler over morgenmaden om hvad de skal lave i ferien. Pølse vil gerne på stranden, men hendes far insisterer på, at det er for koldt at tage på stranden når det er efterår.

Pølse og hendes far beslutter sig til, at hygge sig indenfor med at se film og drikke kakao. Først skal Pølse dog i bad, men det vil hun under ingen omstændigheder. Faktisk vil Pølse først i bad når det bliver sommer, også selvom man får sure tæer og kommer til at lugte. Hendes far tager også nej-hatten på og beslutter at han i hvert fald heller ikke gider tage bad, han vil meget hellere spise marmelademadder og læse sin avis.

Det er mens far læser sin avis, at Pølse kan lugte det. De sure tæer. Hendes far minder hende om at han ikke vasker sine sure tæer før det bliver sommer og han gider i øvrigt heller ikke at barbere sig før det bliver sommer. Han går med sine sure tæer ud på altanen for at tale med naboen – og det er flovt, synes Pølse. Nu kan naboen jo lugte de sure tæer. Pølse løber ind på sit værelse og kalder kort derefter på sin far – han har fyldt vand i badekarret og spørger Pølse om hun vil være med til at lege, at de er på stranden. Det vil kun godt, det er sjovere at bade når man leger, at man er på stranden.

Således kan man også lære børn, at det er en god ide, at gå i bad hver dag og sørge for en god personlig hygiejne.

”Pølse vil ikke i bad” er en sød og underholdende bog om hverdagsnære situationer i en børnefamilie.
Bogen har rigtig fine illustrationer og har en handling, som både børn og voksne kan forholde sig til. Det er en handling som er realistisk og virkelighedsnær og derfor troværdig.

”Pølse vil ikke i bad” er en fin og overskuelig bog, der er egnet som højtlæsning for børn i børnehavealderen.

Modtaget som anmelder-eksemplar fra forlaget.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter