Livlægens besøg af Per Olov Enquist

Det lidt bagvendte ved at give sig i kast med en historisk roman er, at man jo sådan set godt ved hvordan historien ender. At man så kan sidde og tude over personernes skæbne må være et tegn på at bogen er usædvanligt godt skrevet.
Og det er tilfældet med ”Livlægens besøg”. De historiske rammer er for de fleste mere eller mindre velkendte, og derfor også persongalleriet – hele menageriet omkring Christian d. 7, den sindssyge konge der hellere ville lege med sin hund og negerpage end indtage sin rolle som Guds udvalgte. Og som den allervigtigste Struensee, den tyske livlæge og oplysningsmand der som kongens fortrolige og støtte ikke alene endte med at sidde med al magten i riget, men også indtog kongens plads i dronningens seng. Noget der jo som bekendt endte med at koste ham hovedet.
Romanen skal læses af to grunde. Fordi det er en god beskrivelse af hele det politiske spil og dertil af vilkårene for det enkelte menneske under en turbulent periode i dansk historie, men egentlig allermest fordi det er den mest medrivende og blødende menneskelige bog der længe er skrevet. Man sidder oppe mod de hårde fakta og håber til det sidste at disse fantastiske levende personer skal sejre mod uvidenhed og mangel på forståelse, håber at verden kan ændre sig med tilbagevirkende kraft. Men hovederne må rulle, som de gjorde dengang – og for fanden hvor er det vidunderligt forfærdeligt.

Lån bogen på bibliotek.dk