244
1996
978-87-02-04020-3
Otsy i deti
I litteraturhistorien findes bøger der er spækkede med action og spektakulære effekter. Det er ”Fædre og Sønner” ikke.
Den lille fortælling om to fædre, to sønner og de hjertensgode kvinder omkring dem er et skønt billede på det prerevolutionære Rusland. Fædrene på de gamle landsteder symboliserer det etablerede, aristokratiske og let fastgroede samfund, mens de unge sønner vender hjem fra universitet i storbyen med nye ideer og en stærk tro på den naturvidenskabelige sandhed. Nihilisten Basárof er isoleret set den eneste interessante person, netop i hans fatalistiske og kyniske syn på verden. Et syn der dog begynder at flakke, da han forelsker sig i noget så videnskabelig uforklarligt som en smuk kvinde. Turgenjev beskriver både personerne og de akavede situationer, der opstår imellem dem så ironisk underspillede, at det nu og da grænser til det komiske.
”Fædre og Sønner” spejler vilkårene for de russiske bønder i det 19. århundrede til læseren langt mere end de samtidige romaner, og særligt på det punkt er Turgenjev blevet hyldet siden hen. Så selv om handlingen ikke er sindsoprivende, må bogen under alle omstændigheder varmt anbefales til en regnvåd weekend i sommerhuset.