0 kommentarer

Evil Grandma af Line Baugstø

af d. 14. september 2025
Info
 
Sideantal

253

Udgivet

2025

ISBN

9788773394564

Originaltitel

Evil grandma (2024) Oversætter: Agnete Friis

Udgave

1 udgave 1 oplag

 

Den 65’årige Mona lever et lidt trist liv i sin lille lejlighed, så da hendes svigerdatter og søn kommer på besøg, skulle man tro, at det ville bringe glæde. Men glæden forstummer hurtigt, det unge par oplyser at hun skal være farmor og skæbnen vil at deres lejlighed har fået vandskade, så de kommer for at flytte ind. Mona’s blodtryk stiger til astronautisk højde, og det er ikke af glæde. Svigermor og svigerdatter er på ingen måde soulmates, så opholdet i den lille lejlighed kommer hurtigt til at gå alle på nerverne. Svigerdatteren der poster alt på Instagram og i moderskabets hellige navn omdøber hun sin profil fra Alma til Allmama. Det er dråben, så med lidt hjælp udefra opretter Mona sin egen Instagram profil Evilgrandma65, så hun kan få luft for sine frustrationer, og nu starter en mindre krig på nettet.

Jeg må indrømme, at jeg blev solgt af bogens omslag og titel. Jeg kendte ikke forfatteren i forvejen, men tænkte, at ud fra bagsideteksten at dømme kunne dette være en ret humoristisk bog (er selv bedste og sidst i 60’erne). En momfluencer og en sur bedstemor, ovenikøbet en evil en af slaggen, det kan kun sætte fut i Instagram opslagene. Bogen er også meget humoristisk skrevet og der er flere passager hvor jeg fik rørt lattermusklerne, og sagtens kunne sætte mig i Mona’s sted og følge hendes tankegang. Almas trutmund og gravide mave, der følges fra rosin til vandmelon bliver modsvaret af et uendeligt rod, beskidt tøj i bunker service der flyder i stuen. Mona oplever også en lettelse over at få afløb for sit raseri og afmagt, og herfra bliver omdrejningspunktet Instagram.

Jeg har som sagt moret mig meget meget læsningen, men jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere dybde. Oplægget som jeg synes er hammergodt, kunne godt tænke mig at Line Baugstø havde vinklet det lidt mere i den tid vi lever i, den udvikling der er sket i samfundet som gør at grøfterne godt kan blive lidt dybe generationerne imellem, og så havde jeg gerne ønsket en mere powerful slutning. Tilbage står at det stadig er en velskrevet sjov bog, som godt kan få en til at tænke lidt over tingene.

Line Baugtø (f. 1961) debuterede i 1986 med romanen Rejse i gult lys. Hun har en rig og kritikerrost forfatterkarriere, hvor hun kraftfuldt skildrer kvinders handlerum i krydsfeltet mellem pligtfølelse og frihedstrang. Line Baugtø skriver skarpt og afslørende om kvinder i pressede situationer, og hun fremhæver smertefulde, betændte og undereksponerede temaer, såsom længslen efter kærlighed og voksne kvinders seksuelle behov. ‘Evil grandma’ er hendes tolvte roman.

Boganmeldelse en er et anmeldereksemplar tilsendt af forlaget Grønningen 1, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen

 

lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter