Epifanien af Merete Pryds Helle

Jeg forestiller mig, at Epifanien er beliggende et sted i nogle afrikanske bjerge. Det opfundne urtidsrige rige har ca. 12000 år på bagen, og ligesom Maya riget, er et hold arkæologer naturligvis meget opsatte på at udgrave byerne og lære mere om folket og deres liv. Fortælleren er professor ved Institut for Forhistorisk Arkæologi. Han forelsker sig hovedkuls i en kollega, og da de på vej til Epifanien styrter ned med helikopter, finder de hurtigt sammen. Verden ser ud til at være ramt af en syndflod, og til alt held er de styrtet ned i bjergene. Verden er gået under, og med deres få ejendele og nogle heste begynder de at udforske Epifaniens hemmeligheder.

Det er en meget sælsom og anderledes historie Merete Pryds Helle her disker op med. Historien er dragende, på kanten til fantasy og science fiction, og man føler nærmest, at man har været med i en drøm, når man lægger bogen fra sig. De 114 sider kan i øvrigt læses ret hurtigt, og det vil være en fordel, at læse den ud i en køre. Sproget er smukt og metaforfyldt og sammen med de særprægede oplevelser hovedpersonerne har, drager historien på en helt speciel måde.

Rasmus Svarres illustrationer er holdt i mørke, brunlige farver. Mange af dem er ligesom historien sælsomme, halvt vanskabte og forkrøblede, men de passer perfekt til historiens stemning og personernes sindsstemning, og i det hele taget til den mystiske verden de udforsker.

Historien har sikkert en dybere mening om livet, og de udfordringer vi møder og den lille dråbe vi alle er i det store hav. Uanset hvad, så var det i hvert fald en dejlig læseoplevelse her på årets faldereb.

Lån bogen på bibliotek.dk