433
2019
978-0-7515-6663-5
A Better Man
1
Intet er ændret. Kvinder bliver slået, kvinder bliver slået ihjel.
En af de værste forbrydelser er når den ene partner slår den anden. Det er hvad denne bog handler om; hvad kan politiet gøre? ofte ringer ofret efter politiet, ikke for at anholde og anmelde ham, men for at få volden til at holde op. Hvis han bliver anholdt vil volden bare tage til. Vivienne Godin er gift med Carl Tracey, han har isoleret hende på et øde landsted, hendes far må ikke besøge og hun har ingen venner. Efter et skænderi hvor Carl i fuldskab slog hende så voldsomt fortalte hun ham at det barn hun ventede ikke var hans. Derefter forsvandt hun, alle er overbevist om at Carl har slået hende ihjel. Armand og Jean-Guy kan ikke undgå at sammenligne hende med Annie, Armand’s datter, Jean-Guy’s kone, som også er gravid.
Jean-Guy har besluttet at forlade politiet og fået tilbud om at blive ansat i et privat firma, han skal starte om to uger, i Paris. Armand er efter mange diskussioner blandt politikere og politiets interne undersøgelser blevet tilbudt at komme tilbage som detektiv, ikke som leder af politiet men når Jean-Guy forlader Surete vil han blive leder af afdelingen for mordefterforskninger. Politikerne troede ikke at Armand ville acceptere, det ville være for ydmygende; men det er det han er god til, så han kom tilbage.
Alt dette sker på baggrund af naturkræfter uden lige, hvad forfatteren kalder “a climatological shitstorm. A mindfuck of epic proportions.” (prøv at oversætte det! Det bør tilføjes at i denne serie er det kun poeten Ruth som bander).
Problemet er hvordan opretholder man diverse samfundsinstitutioner når naturkræfter truer med at lægge store områder under vand, hvis vigtige damme sprænges af is og sne som smelter samtidig med at det regner den værste regn i hundred år. Politikerne er lammede og bange for at tage modige beslutninger. Armand ved hvad der burde gøres, men han er persona non-gratia, så de lytter ikke til ham. I mens i den lille landsby Three Pines truer Bella-Bella men at oversvømme området, så man har evakueret alle til kirken. Det går op for dem hvor farligt det er da Ruth ikke vil drikke te med alkohol.
Hvor har jeg savnet mine venner i den serie; denne bog er fangende, interessant, ikke til at lægge fra mig. Spændende så jeg sidder med bankende hjerte .