Omhu for eftertiden af Helga Berg

Bodil får ødelagt sit hjem og sin hundepension i en oversvømmelse. Hun tager til Tyskland hos sin kæreste, Theodor som er opfinder. Han har lavet et hus som kan flyttes rundt. Et hus der er miljørigtigt/bæredygtigt. De får sammen stablet et hjem sammen og sammen med en del flygtninge lever de i en slags kollektiv i skoven hvor de forsøger efter bedste evne at klare sig selv og leve af naturen og det de selv kan dyrke.

Hele gruppen kan dog ikke blive hvor de er og de bliver nød til at rykke længere mod syd.

Vi møder Godfred, som er Bodils far. Han bor i en lejlighed i Tyrkiet og vil egentlig helst bare være sig selv. Men da han får en tyrkisk hushjælp ender han med at måtte rejse sammen med hende. Det havde man ikke helt set komme, men der er selvfølgelig mere i det end man lige tror.

Det er en velskrevet og fangende historie. Meget relevant i forhold til verdens situationen i dag og hvad enten man mener at diverse flygtninge skal have hjælp eller ej, så kan bogen her i hvert fald give én, en god ide om hvorfor emnet er så sprængfarligt. Siderne vender mere eller mindre sig selv og den eneste kritik jeg reelt har er at jeg syntes skriften i bogen er lidt lille, men det er jo en smagssag.

Det er en bog man ikke lige lægger fra sig og den efterlader også et ret stort indtryk som bliver hængende efter man har læst bogen færdig. En fornøjelse at læse en bog som både er spændende og tankevækkende.

Helt sikkert en bog som mange kan få stor glæde af at læse, men også en bog som gør at man måske lærer at sætte stor pris på hvor godt man selv har det og sætte pris på hvor privilegeret man egentlig er!

Lån bogen på biblioteket